Vejarbejde forsinkes af dieseltyveri

Arkivfoto: Michael Bager

Vejarbejde forsinkes af dieseltyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2500 liter diesel manglede i tankene mandag morgen, da folk fra asfaltfirmaet Pankas mødte ind ved Møgeltønder.

MØGELTØNDER: Ubudne gæster var i løbet af natten til mandag på spil på Omfartsvejen ved Møgeltønder. Her er asfaltfirmaet Pankas i gang med forberedelserne til at lave et vejarbejde mellem Møgeltønder og Højer, og derfor stod de store maskiner klar på stedet natten til mandag.

Fra firmaets maskiner er der blevet stjålet omkring 2500 liter dieselolie, ligesom der også er forsvundet et større antal batterier fra maskinerne, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tyveriet har umiddelbart forsinket vejarbejdet med cirka en halv dag, lyder vurderingen fra salgsingeniør Steffan Gregersen fra Pankas:

- Det værste er, at vi bliver lidt forsinkede af det her. Det koster cirka en halv dags tid, inden vi har nye batterier hentet derud og alle maskinerne er tanket igen. Maskinerne kører med de samme batterier som lastbiler, så det er ikke svært at skaffe nye, men det tager da lidt tid at få styr på, det er klart, forklarer han og tilføjer:

- At vi får stjålet dieselolie er heldigvis ikke noget, vi oplever så tit igen. Nogle gange er vi uheldige i perioder. Uanset hvad, så er det træls, når folk ikke kan kende forskel på dit og mit, konstaterer han.

Vejarbejde forsinkes af dieseltyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce