Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Unge anbragte mødes til camp i oldtidspark


Unge anbragte mødes til camp i oldtidspark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk danner ramme om en weekendcamp for unge sønderjyder, der har oplevet svigt og brud i deres opvækst.

Skærbæk: Unge, som er eller har været anbragt uden for eget hjem på grund af svigt og sociale vanskeligheder, samles i weekenden fra fredag den 29. september til søndag den 1. oktober til camp i Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk.

De unge kommer fra Tønder, Haderslev og Aabenraa Kommuner og er i alderen fra 18 til 29 år. Arrangementet er tilrettelagt af Projekt Netværket i samarbejde med de tre kommuner.

Formålet med campen er at give unge med samme baggrund mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de kan udveksle erfaringer og dele både gode og dårlige oplevelser.

De unge er alle i samme situation og ved, hvad det vil sige at vokse op uden at have mor og far tæt på. Mange af dem har oplevet store svigt og brud undervejs i deres opvækst, og derfor er det af stor betydning at kunne mødes med andre, der ved, hvad det vil sige at være anbragt.

På campen vil der i løbet af weekenden være forskellige aktiviteter for de unge, og de får lejlighed til at snakke om det, der optager dem.

Projekt Netværket er et satspuljeprojekt under Plejefamiliernes Landsforening. Projektet er et samarbejde mellem Plejefamiliernes Landsforening, Børnehjæpsdagen og en række kommuner. Formålet er at skabe fællesskaber for nuværende og tidligere anbragte børn og unge.

I Sønderjylland er Tønder, Haderslev og Aabenraa kommuner med i projektet, og Sønderborg kommer også med. I de enkelte kommuner er der oprettet netværksgrupper for forskellige aldersgrupper, hvor deltagerne mødes til dialog og aktiviteter. /EXP