Ung tyv forsøgte at stjæle mobiltelefon: Fik en syngende lussing og stak af

Arkivfoto

Ung tyv forsøgte at stjæle mobiltelefon: Fik en syngende lussing og stak af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 35-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag klokken 17.20 udsat for forsøg på tyveri på Herrestedgade i Toftlund ved Musik- og Teaterhøjskolen. Hun var ude at gå, da hun pludselig mærkede, at en tyv var ved at fiske hendes mobiltelefon op af baglommen. Helt instinktivt vendte kvinden sig om, og gav tyven en syngende lussing, hvilket fik tyven til helt befippet at løbe væk fra stedet uden kvindens mobiltelefon.

Episoden fik vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til at lægge en opdatering på Twitter, hvor man med et glimt i øjet bad den unge tyv om at henvende sig på 114, hvis han ville anmelde voldsepisoden.

Senere på aftenen måtte vagtchefen dog erkende, at ikke alle havde opfattet spøgen.

- Hendes reaktion er helt forståelig, og vi er på ingen måde kritiske overfor hende. Vi vil tværtimod gerne have fat i den unge mand, som er ude på et skråplan. Det er ham, som vi gerne vil have fat i kravetøjet på, siger Erik Lindholdt.

Politiet har følgende signalement af den unge mand: Under 15 år, cirka 140 cm, spinkel af bygning, kort kruset mørkt-sort hår, iført en sort T-shirt og lange shorts til knæene og var sydlandsk af udseende.

Ung tyv forsøgte at stjæle mobiltelefon: Fik en syngende lussing og stak af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce