Uenighed får ledelsen i FC Sydvest til at trække sig

På det seneste er alt gået fantastisk for FC Sydvest med både gode sportslige resultater og bred opbakning i lokalområdet, siger Henrik Hansen. Det eneste, der ikke har været fantastisk, har været samarbejdet i bestyrelsen. Det har den nu forhenværende formand nu taget konsekvensen af. Foto: Uwe Iwersen

Uenighed får ledelsen i FC Sydvest til at trække sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både formanden Henrik Hansen og klubbens sponsorchef Thorkild Andersen har valgt at træde tilbage i utide efter interne uenigheder i fodboldklubbens bestyrelse.

TØNDER: Sportsligt kom 2. divisions fodboldklubben FC Sydvest flot gennem foråret. Men mens spillerne scorede mål og point på stribe, var der alt andet end fryd og gammen i kulissen. 

Længere tids vedholdende rygter om uro i bestyrelsen er nu blevet til vished. Klubben udsendte tirsdag på hjemmesiden en officiel meddelelse om, at formand Henrik Hansen og sponsorchef Thorkild Andersen trækker sig. Den officielle begrundelse lyder bl.a., at formanden ønsker at koncentrere sig om sine bilvirksomheder i Tønder og Haderslev samt familien. Men sandheden er mere nuanceret.

-  Jeg vil sige det sådan: Personrelateret fnidder i bestyrelsen gør, at vi ikke kan arbejde sammen. Jeg håber det bedste for FC Sydvest, og at de på en eller anden måde får styrket organisationen, for det er det, der skal til. Den konstallation, der var indtil nu, var ikke optimal, forklarer Henrik Hansen.

 Jeg vil sige det sådan: Personrelateret fnidder i bestyrelsen gør, at vi ikke kan arbejde sammen. Henrik Hansen, fhv. formand, FC Sydvest 05
Sæsonpremiere
FC Sydvest tager hul på den nye sæson i 2. division lørdag den 5. august med en hjemmekamp mod VSK Århus (Bankparken klokken 15).FC Sydvest er kommet i puljen med syv midt- og nordjyske hold. Det drejer sig om Odder, VSK Århus og Jammerbugt, som holdet også var i pulje med i foråret. Endvidere skal der prøves kræfter med Århus Fremad og Kjellerup, der i foråret var med i oprykningsspillet, samt Ringkøbing og IF Lyseng, der er oprykkere fra 2. division.

Vemodigt farvel

For klubbens mangeårige sportschef og senest sponsorchef, Thorkild Andersen, er tilbagetrækningen et selvvalgt, men vemodigt farvel.

- Helt personligt har jeg det skidt med det. Men for FC Sydvests skyld, og det er det eneste der tæller, var vi nødt til at trække os. Jeg er stolt over det, vi har opnået gennem årene, og det vil jeg ikke være med til at ødelægge. Jeg har sagt til dem, der er tilbage, at de bare skal ringe, når de har brug for hjælp, for jeg vil gerne gøre det så let som muligt for dem, siger Thorkild Andersen.

Uenigheden

Han har været med i alle årene siden starten i 2005, da de fire lokale fodboldklubber Tønder SF, Bredebro IF, Ballum IF og Løgum IF fandt sammen for at styrke fodbolden. Visonen og missionen om at blive den næstbedste fodboldadresse i landsdelen lykkes til fulde. Men nu står klubben altså ved en skillevej.

- Jeg så gerne, at vi udviklede os mere, men der var andre, der ville noget andet. Så måtte jeg bare erkende, at vi ikke har samme målsætning, og så valgte jeg at gå, inden vi bliver helt uenige. For det kan ingen være tjent med, siger Thorkild Hansen.

Ifølge den udsendte pressemeddelse er de to ledige stole i bestyrelsen overtaget af Per Lassen, Bredebro, og Peter G. Andersen, Løgumkloster. Bestyrelsen består derudover af sportschef Knud Mylin, Anders Lund, der er klubbens kasserer, samt Jørn Torp, der er ungdomsansvarlig og Peter Sørensen.

- Vi har taget deres opsigelse til efterretning og takker for deres indsat for FC Sydvest gennem mange år, siger bestyrelsen i den udsendte pressemeddelselse.

Sponsorat

Det hører med, at FC Sydvest 05 i den forestående sæson også må undvære en af klubbens storsponsorer. Således har den nu tidligere formands virksomhed VAG Tønder, valgt ikke at fortsætte som økonomisk bidragsyder.

- Vores sponsorat udløb den 30. juni, og det er ikke blevet forlænget. Men det er sket uafhængig af det, der nu er sket. Bruddet er først sket efter den 30. juni, understreger Henrik Hansen.

Klubbens nuværende sportschef Knud Mylin ønsker ikke at uddybe den opståede situation, men henviser til indholdet i den udsendte pressemeddelse.

Men han glæder sig over at hele staben med omkring 20 frivillige omkring holdet er intakt. Det samme gælder spillertruppen, hvor kun Anders Hostrup og Mads Isaksen af henholdsvis familiære og arbejdsmæssige årsager har forladt klubben, og hvor flere nye spillere er på spring, siger Knud Mylin.

Han udgør sammen med Anders Lund foreløbig formandsskabet. Bestyrelsen vil snarest efter ferieperioden fordele poster og opgaver imellem sig.

Uenighed får ledelsen i FC Sydvest til at trække sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce