Trods kritik: Ekstra bevilling sikrer kunstgræsprojekt

Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen ærgrede sig over, hvordan hele sagen havde udviklet sig. - Det er træls, som det er gået, sagde han, der opfordrede til, at hele forløbet blev genstand for en grundig diskussion i erhvervsrådet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Trods kritik: Ekstra bevilling sikrer kunstgræsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lokal entreprenørs offentlige kritik af udbudsrunden omkring kunstgræsprojektet i Tønder Kommune gav genlyd i byrådssalen torsdag aften. Her blev den manglende million kroner fundet, men erhvervsmandens barske bemærkninger afstedkom et LA-forslag, om at se på sagen en ekstra gang.

TØNDER: Onsdag og torsdag stod entreprenør Bo Kjelkvist, Tønder, frem i JydskeVestkysten med en harsk kritik af Tønder Kommunes udbudsrunde omkring kunstgræsprojektet.

Hvis hans hensigt var, at gøre politikerne opmærksomme på et for ham at se kritisabelt forløb, så lykkes missionen fuldtud.

Hvis hans hensigt var, at opnå en genvurdering af de indkomne tilbud, herunder ikke mindst hans eget, så blev missionen et fejlskud.

Et stort flertal i byrådssalen bakkede op omkring en tillægsbevilling på en million kroner til kunstgræsprojektet. Dermed er det finansieret, og vil formentlig gå i gang i løbet af meget kort tid.

Men inden det kom så vidt, sørgede Kjelkvist-kritikken for en del furore i byrådssalen. Liberal Alliances Claus Hansen, der ellers for en uge siden har sagt god for licitationsresultatet og dermed hele forløbet, var kommet så meget i tvivl, at han stillede forslag om en nærmere undersøgelse af påstandene dermed en udsættelse af sagen.

- Det forstyrrer mig voldsomt, at en af vore lokale enterprenører kommer med meget bombastiske udmeldinger om, at et eller andet ikke er, som det skal være. Enten har han fået solstik, eller han har en sag, sagde Claus Hansen.

Bo Kjelkvist afgav under licitationen det klart billigste pris, men hans tilbud blev dømt ude, fordi han havde taget forbehold overfor tidsplanen. Dermed går arbejdet med i alt tre kunstgræsbaner nu til en Odense-virksomhed, der skal have en halv million kroner mere end Kjelkvist.

Enten har han fået solstik, eller han har en sag.
Claus Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance

Næste år

Borgmester Henrik Frandsen (V) var tydeligvis ikke tilfreds med den polemik, sagen har skabt, og han værgrede sig især imod, at Tønder var blevet fremstillet om en ikke erhvervsvenlig kommune.

- Det er vi. Vi har netop fået en 13. plads på landsplan, og vi mærker også god opbakning på de dialogmøder, som vi har med erhvervslivet.

Det var også på disse dialogmøder, borgmesteren anbefalede, at erfaringerne fra den aktuelle udbudsrunde burde drøftes. For at der er plads til forbedringer, var der flere, der gav udtryk for.

- Tønder Kommune har et problem med at forklare, hvorfor man gør, som man gør, sagde bl.a. løsgænger Jens Møller.

Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen konkluderede, at sagen "er kørt på en ikke optimal måde". Borgerlistens mand var da også den eneste, der bakkede op om LA's forslag om at udsætte og undersøge sagen.

Det mente bl.a. Henrik Frandsen ikke, at der var tid til. Så kunne sagen tidligst komme på dagsorden i august, og så havde de tre kusntgræsbaner lange udsigter. De ville formentlig først være klar til sommer næste år.

Det var Claus Hansen nu ikke enige i. Hvis politikerne ville, kunne både økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen indkaldes med kort varsel.

Ærgerligt

Formanden for kultur- og fritidsudvalget Rene Andersen (V), ærgrede sig over, at det billigste tilbud fra den lokale entreprenør ikke levede op til udbudskravene, men han glædede sig over, at hans udvalg havde fundet den manglede lille million ved at flytte rund inden for egne rådighedsbeløb.

- Nye miljøkrav har været med til at gøre hele projektet dyrere. Vi havde gerne set, at arbejdet gik til en lokal, men vilkårene har været de samme for alle. Det kan man ikke pille ved, fastslog han.

De tre nye kunstgræsbaner i henholdsvis Tønder, Toftlund og en gennemrenoveret udgave i Skærbæk skal stå klar senest 30. september. Med godkendelse af tillægsbevillingen torsdag aften er der også penge til at betale.

Trods kritik: Ekstra bevilling sikrer kunstgræsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce