Trods indsigelser: Lokalplan for ny skole godkendt

Sådan forestiller arkitekterne sig udformningen af den ny folkeskole i Skærbæk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Trods indsigelser: Lokalplan for ny skole godkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der mangler 15 millioner kroner til skolebyggeriet i Skærbæk. Men lokalplanen, der skal åbne for projekt, har trods bekymringer hos naboerne om øget trafik og støj medvind i det politiske system.

SKÆRBÆK: Tirsdagens licitation viste, at det planlagte skolebyggeri i Skærbæk bliver 15 millioner kroner dyrere end forventet. Det har sendt projektmagerne i tænkeboks for at finde besparelser, og samtidig skal politikerne sondere viljen og mulighederne for at øge bevillingerne.

Uanset hvad det måtte ende med, er plangrundlaget for at realisere byggeriet lovende på vej igennem det politiske system.

- Det bliver ikke lokalplanen, der kommer til at stå i vejen for byggeriet, vurderer formanden for teknik- og miljøudvalget Bo Jessen (V).

Efter otte ugers offentlig høringsfase har hans udvalg netop behandlet indkomne bemærkninger og indsigelser. Det er primært de kommende naboer til den planlagte skole i boligområdet Kagebøl, der ikke er synderligt begejstrede for udsigten til at få øget trafik og støj omkring sig. Fem høringssvar er indsendt. De har ifølge Bo Jessen givet anledning til mindre tilpasninger af lokalplanforslaget. Endvidere er der lagt op til, at naboerne vil blive taget med på råd omkring udformning af vejadgang til skolen samt beplantning og andre mulige støjdæmpende foranstaltninger.

Det bliver ikke lokalplanen, der kommer til at stå i vejen for byggeriet.
Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune
Byggeriet
Efter afvikling af en arkitektkonkurrence blev Skærbæks ny skole præsenteret på tegnebrættet i februar 2018.Det var firmaet Friis & Moltke med partnere, Århus, der sikrede sig sejren med et projektforslag, der bliver formet som et slags H med et stort fællesareal i midten og to længer med plads til henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasseafdeling. Der bliver også et scienceområde med observatorium, og der er lagt op til udeværksteder i landskabet. Det samlede budget for skolebyggeriet er 92,8 millioner kroner.

Ved licitationen i tirsdags blev budgettet for håndværker-udgifterne overskredet med 15 millioner kroner.

Mange biler

Som vejføringen er foreslået på nuværende tidspunkt, vil den ifølge nogen af de bekymrede borgere medføre en forøgelse af trafikmængden fra dagligt mindre end fem biler helt op til 560 biler, hvoraf 16 vil være busser.

Som alternativ foreslår borgerne, at tilkørslen og afsætningssløjfen til skolen flyttes til Termevej. Det vil også give større sammenhæng med børnehave og Skærbækcentret, anfører borgerne i flere af de indsendte bemærkninger.

Mindre tårn

Hvordan trafikforholdene og beplantningerne skal udformes, skal altså ifølge teknik- og miljøudvalget fastlægges i dialog med borgerne.

Sikkert er det allerede, at den maksimale bygningshøjde for det planlagte udsigtstårn efter aftale med Miljøstyrelsen reduceres fra oprindelig 15 meter til 13,5 meter.

Det vil muligvis reducere byggebudgettet en anelse, men næppe med de 15 millioner kroner, som Tønder Kommune som bygherrer altså står og mangler.

Efter godkendelse af et enigt teknik- og miljøudvalg skal lokalplanen for skolen fremlægges til endelig godkendelse i byrådssalen torsdag den 31. januar.

Trods indsigelser: Lokalplan for ny skole godkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce