Tre spadestik og en gravko tog hul på multibane

Entreprenør, Bo Kjeldkvist, formand for Tønder Handelsskoles Venner, Solveig Andersen, elevrådsformand, Martin Jakobsen, og direktør for Det Blå Gymnasium, Carsten U. Eriksen, tog tirsdag de første spadestik til handelsskolens kommende multibane. Banen har et samlet budget på 1,1 millioner kroner. Foto: Erik Andersen, Det Blå Gymnasium

Tre spadestik og en gravko tog hul på multibane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Blå Gymnasium Tønder & Tønder Handelsskole tog tirsdag de første spadestik til en ny multibane, som placeres klos op ad handelsskolens bygninger. Efter planen skal banen stå færdig til august.

TØNDER: Tirsdag formiddag tog entreprenør Bo Kjeldkvist, formand for Tønder Handelsskoles Venner Solveig Andersen, elevrådsformand Martin Jakobsen, og direktør for Det Blå Gymnasium, Carsten U. Eriksen, de første spadestik til handelsskolens kommende multibane, der placeres klos op ad skolens bygninger. Banen kommer foruden en boldbane også til at have et crossfit-område og en beachvolley-bane som nabo.

Formand for Tønder Handelsskoles Venner, Solveig Andersen, er begejstret for det nye projekt.

- Vi er meget glade for, at det er blevet muligt at etablere denne bane ved skolen. Vi har arbejdet med projektet i et stykke tid, siger Solveig Andersen i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer, at multibanen uden for skolens åbningstid bliver åben ikke kun for skolens elever:

- Dermed er den ligeså meget tænkt til borgerne, som bor ude i området.

Med etableringen af banen og området, bliver det muligt at bruge noget energi i frikvartererne.
Frank Hoffmann, næstformand i Tønder Handelsskoles Venner, om multibanen ved handelsskolen
Multibanen placeres bag ved handelsskolen over mod Richtsens Plejecenter. Banen bliver på 480 kvadratmeter og får også tilknyttet et crossfit-område med træningsredskaber. Skitse: Bo Kjelkvist
Multibanen placeres bag ved handelsskolen over mod Richtsens Plejecenter. Banen bliver på 480 kvadratmeter og får også tilknyttet et crossfit-område med træningsredskaber. Skitse: Bo Kjelkvist

Boldsport og crossfit

Carsten U. Eriksen oplyser, at multibanen bliver på 15 gange 32 meter, og at crossfit-områdets 200 kvadratmeter bliver indrettet med træningsredskaber, der tåler at stå udenfor året rundt.

Med sine 480 kvadratmeter bliver multibanen så stor, at det vil være muligt at spille boldspil som fodbold, håndbold, hockey og basketball på banen. Banen vil blive udstyret med lys, så brugerne af området kan benytte faciliteterne uden for skoletiden.

Næstformand for Tønder Handelsskoles Venner, Frank Hoffmann, ser frem til, at banen bliver en realitet.

- Vi synes, det er vigtigt, at skolens elever får muligheden for at være fysisk aktive. Med etableringen af banen og området bliver det muligt at bruge noget energi i frikvartererne, siger han i meddelelsen.

Byggeriet af banen og hele området starter snarest og forventes færdigt til skolestart i august. Skitse: Bo Kjelkvist
Byggeriet af banen og hele området starter snarest og forventes færdigt til skolestart i august. Skitse: Bo Kjelkvist

Fonde betaler

Byggeriet vil blive påbegyndt snarest, og det er meningen, at området skal stå færdigt til skolestart efter sommerferien.

Direktør Carsten U. Eriksen glæder sig til at komme i gang.

- Vi glæder os meget over, at området nu bliver en realitet, og at vi kan få nogle endnu bedre udefaciliteter til eleverne i pauserne og efter skoletid. Det er vigtigt for læringen, at man også har mulighed for at bevæge sig og brænde lidt energi af, siger skoledirektøren og tilføjer, at multibanen og hele området er budgetteret til 1,1 millioner kroner.

Etableringen af banen er blevet en realitet efter flere fonde har givet tilsagn om donationer til opførelsen af området ved Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole.

Tre spadestik og en gravko tog hul på multibane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce