Tre cykeltyve anholdt på Rømø

Fyns Politi. Arkivfoto: Michael Bager

Tre cykeltyve anholdt på Rømø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre mænd kunne ikke gøre rede for de fire cykler, som de kom trækkende med på Rømø. Politiet mistænker, at de tre har forbindelse til den seneste tids bølge af cykeltyverier.

RØMØ: Tre mænds opførsel, som Syd- og Sønderjyllands Politi betegner som "mystisk" har ledt politiet på sporet af organiserede cykeltyverier, som muligvis har en forbindelse til de tyverier, der i den senere tid har fundet sted ved Skærbækcentret samt Tønder Sport og Fritidscenter.

Torsdag klokken 11.38 blev de tre mænd anholdt ved et sommerhus på Rømø. En patrulje passerede de tre, som gik med fire cykler, fortæller politikommissær Jens Peter Rudbeck fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

- De tre er i besiddelse af fire cykler, som de ikke kan redegøre for. Den ene er låst, men de er meget afvisende overfor patruljen, da de beder dem vise, at de har en nøgle og faktisk kan låse cyklen op. Betjentene får så også nys om, at de tre har lejet endnu et sommerhus i området, og da man tager derud for at undersøge forholdene finder man et sted mellem 30 og 40 cykellåse, oplyser han.

Politiet er i besiddelse af de fire cykler, som de tre mænd blev taget med, men Syd- og Sønderjyllands Politi hører meget gerne fra andre, der i den senere tid har oplevet, at deres cykel er blevet stjålet.

Der er tale om tre lokale mænd på henholdsvis 46, 23 og 21 år, oplyser Jens Peter Rudbeck.

Tre cykeltyve anholdt på Rømø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce