Tønders genbrugsplads er klar til fremtiden

Vi er rigtig gode til at sortere affald i Tønder Kommune. Og med den nye genbrugsplads er forholdene helt i top. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønders genbrugsplads er klar til fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønders nye genbrugsplads blev fredag åbnet og taget i brug. Dermed lever alle kommunens fem genbrugspladser op til tidens krav.

Tønder: Vi bliver bedre og bedre til at sortere og genbruge - også i Tønder Kommune. Og nu er forholdene for genbrugsfolket blevet en hel del bedre med åbningen af Tønders nye genbrugsplads, der nu lever op til den senere tids skærpede krav på miljøområdet.

- Det er faktisk ikke brugerne, der har efterspurgt en ny genbrugsplads. De var godt tilfreds med den gamle. Så man kan med rette spørge, hvorfor vi har brugt 22,5 millioner kroner på en ny, lød det fra formand for Tønder Forsynings bestyrelse, Preben Linnet, ved den officielle åbning fredag. Han havde dog selv svaret parat:

- Den gamle plads var nedslidt, der var for lidt plads, og den var ikke tidssvarende. Den levede ikke op til de mange nye krav, der findes på området i dag, konstaterede Preben Linnet.

Tønders nye genbrugsplads
Grunden, der er brugt til den nye genbrugsplads, er 25.000 kvm., hvoraf de 20.000 kvm. bruges til selve genbrugspladsen. De resterende 5000 kvm. optages af et nyt regnvandsbassin.

Der er separat indgang til grenpladsen, hvor der kan afleveres haveaffald alle årets dage døgnet rundt.

Tønders nye genbrugsplads er forberedt til, at der kan gives adgang til pladsen hele døgnet. Dette bliver formentlig ført ud i livet senest i år 2020.

Tønder Forsyning inviterer til åbent hus på den nye genbrugsplads fredag den 18. januar mellem 13 og 17.

Den nye genbrugsplads har kostet 22,5 mill. kroner at etablere.
Formand for Tønder Forsynings bestyrelse, Preben Linnet, fik lov at åbne porten. Det var mest til ære for fotografen, da pladsen på det tidspunkt allerede havde været åben og tilgængelig i et par timer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Stolt bestyrelse

Tønders nye genbrugsplads er 20.000 kvadratmeter stor, og er dermed en del større end den gamle. Det betyder mere plads til brugerne, og den plads er der god brug for.

- Genbrugspladsen i Tønder har omkring 90.000 besøgende om året, så der er behov for god plads. Det er med en vis stolthed, at jeg som ny formand kan stå her i dag og åbne genbrugspladsen, der nu er kommunens største, lød det videre fra Preben Linnet.

Også affaldschef hos Tønder Forsyning, Jørgen Olsen, var en glad mand.

- Det har været et kæmpe projekt, som vi nu er kommet i mål med. Det er blevet en flot plads, som ligger rigtig godt her i industrikvarteret, siger Jørgen Olsen.

Den nye genbrugsplads i Tønder er indrettet, så borgerne let kan finde rundt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den nye genbrugsplads i Tønder er indrettet, så borgerne let kan finde rundt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Moderne plads

Tønders nye genbrugsplads er indrettet med øje for brugerne.

Grenpladsen har fået sin egen indkørsel, så man ikke behøver ind på selve genbrugspladsen, hvis man kun har haveaffald. Og grenpladsen er desuden døgnåben.

- Resten er pladsen er ikke døgnåben endnu. Men det kan da være, at den bliver det i fremtiden, lød det fra Preben Linnet.

Udover den døgnåbne grenplads, er den nye plads også blevet sikrere at færdes på. Det skyldes, at pladsens lastbiler nu ikke skal køre på de samme områder som brugernes biler. Og endelig byder den nye plads også på opdaterede forhold for både medarbejdere og gæster samt nye og bedre mødefaciliteter.

- Vi har fået en rigtig attraktiv plads, konstaterede Preben Linnet.

Borgerne havde allerede taget pladsen i brug forud for den officielle indvielse. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Borgerne havde allerede taget pladsen i brug forud for den officielle indvielse. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Juletræerne fyldte godt på åbningsdagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Juletræerne fyldte godt på åbningsdagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den nye genbrugsplads i Tønder åbner. Bestyrelsen åbner og ser pladsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Annonce
Annonce
Annonce