Tønders eneste legetøjsbutik lukker

Snart er det slut med at handle hos BR i Tønder.Arkivfoto

Tønders eneste legetøjsbutik lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BR-butikken i Tønders gågade er blandt de 10 butikker i Danmark, der må lukke i et forsøg på at skabe overskud i legetøjskæden.

Tønder: Snart er den sidste Spiderman langet over disken, og den sidste gave pakket ind hos BR i gågaden i Tønder.

Det står klart, efter at BR-kædens ejere, Top-Toy, fredag eftermiddag meldte ud, at de lukker 10 BR-butikker landet over for at forsøge at få bedre lønsomhed i legetøjskæden.

Grunden til, at Top-Toy, som i øvrigt er Nordens største legetøjskæde, nu lukker butikker, skal findes i forbrugernes ændrede måder at købe legetøj på, lyder forklaringen blandt andet i den udsendte pressemeddelelse. Top-Toy har samtidig begæret skifteretten om rekonstruktion.

Målet med rekonstruktionen er at få færre og mere moderne butikker, samt at blive mere konkurrencedygtig og effektiv på handel med legetøj online.

Konsekvensen bliver altså, at blandt andet butikken i Tønder må lukke, og at op mod 450 fuldtidsansatte på tværs af hele virksomheden kan blive berørt.

I Danmark lukker 10 butikker, mens de resterende 87 stadig vil stå klar med legetøj til de danske børn.

- Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kollegaer, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning. Men nu må vi fokusere på at skabe et stærkt Top-Toy på fundamentet af virksomhedens mange sunde dele og den strategi, vi allerede er langt med, siger administrerende direktør i Top-Toy, Per Sigvardsson.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Top-Toy omkring, hvornår butikken har sidste åbningsdag.

Lukning af BR i Tønder
BR i Tønder ejes af Nordens største legetøjskæde Top-ToyTop-Toy driver i dag 226 BR-butikker samt 72 Tous'R'Us-varehuse i Norden.

Kæden omsatte i seneste regnskabsår for lidt mere end tre milliarder kroner. Forbrugerrettigheder som returret, reklamation og garanti berøres ikke af situationen.

Udover Tønder lukker BR-butikkerne i Herlev, Hellerup, Vejle, Kolding, Holbæk, Søborg, Middelfart, City-Vest Århus og Magasin Århus.

Tønders eneste legetøjsbutik lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce