Tønder ruster sig til fest og farver under festivalen

I Skibbroens baggård er der bygget et nyt halvtag og lagt fliser, så man er klar til at tage mod gæster, der vil feste i byen. Der er plads til 550 personer i gården - men sidste år måtte man af pladshensyn afvise gæster, fortæller Ab. Hejjo stående ved stolpen. I forgrunden ses restauratør Marcel Wendicke. Foto: Martin Franciere

Tønder ruster sig til fest og farver under festivalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Festival er lig med byfest i Tønder. Byen ruster sig til at blive invaderet af tusindvis af gæster, som vil have noget at spise og drikke - og gerne høre noget god musik.

TØNDER: Det seneste par uger har byens caféer, spise- og musiksteder rustet sig til den kommende invasion. Rundt omkring er der slæbt øl-ankre ind, sat telte op og bestilt toiletvogne til de mange gæster, når de skal træde af på naturens vegne.

Mange gæster forbinder Tønder Festival med musik og øl i den indre by. På Torvet har Ria og Carl Jørgensen sat telte og en scene op, og om et par dage skal der stilles 550 siddepladser op - og de bliver med garanti alle besat, forudser Carl Jørgensen.

På beværtningen Skibbroen har man den seneste tid haft travlt med at opruste bemandingen og kapaciteten, der slet ikke slog til under sidste års invasion.

- Sidste år måtte vi afvise alt for mange folk i døren. Jeg håber ikke, at vi skal afvise nogen som helst i år, siger Ab. Hejjo, der er daglig leder af Skibbroen.

Sidste år overtog tandlæge Mikkel Ro Larsen og restauratør Marcel Wendicke danserestauranten fra den tidligere ejer, Bent Schulz.

Sidste år måtte vi afvise alt for mange folk i døren. Jeg håber ikke, at vi skal afvise nogen som helst i år.
Ab. Hejjo, leder af Skibbroen
Terrorsikringen er placeret på strategiske steder i midtbyen, så biler ikke kan trænge ind til menneskemængden, når der festes på Torvet. Foto: Martin Franciere
Terrorsikringen er placeret på strategiske steder i midtbyen, så biler ikke kan trænge ind til menneskemængden, når der festes på Torvet. Foto: Martin Franciere

Bacardi-hjørnet

Da sidste års festival var den første for de nye ejere, blev der naturligt nok begået en række fodfejl. Dem bliver der rettet op på i år, fortæller Ab. Hejjo og Marcel Wendicke.

I løbet af weekenden og starten af denne uge har man bygget en 60 kvadratmeter stor, overdækket terrasse i gården, hvor der tidligere plejede at blive opstillet et telt. Området er også kendt som Bacardi-hjørnet, fordi gæsterne fra Højer plejer at indtage hjørnet.

- Og de sværger altså til Bacardi, griner Marcel Wendicke.

Desuden begik Skibbro-folkene sidste år den bommert ikke at få opsat et ekstra telt, der kan rumme halvandet hundrede mennesker på p-pladsen mellem Skibbrogade og Gråbrødrevej. Den fejl bliver ikke gentaget denne sommer.

På Torvet venter 550 siddepladser på at blive foldet ud. Både fredag og lørdag bliver der ikke et sæde tomt, spår restauratør Carl Jørgensen. Foto: Martin Franciere
På Torvet venter 550 siddepladser på at blive foldet ud. Både fredag og lørdag bliver der ikke et sæde tomt, spår restauratør Carl Jørgensen. Foto: Martin Franciere

Her er der musik

Festivalen er nummer et

Byfesten under festivalen er den allerstørste begivenhed på året for byens restauratører. Der er simpelthen ikke råd til at fejle.

- Vi har lyttet til folk. Et beach-område fjernes, fordi folk syntes, det var træls med løst sand. Desuden får vi et stort telt i år, og så bliver der åbnet ud til p-pladsen, siger Wendicke og tilføjer:

- For os er festivalen det største på året. Det er nummer et - nummer to er julemåneden.

Ab. Hejjo forventer, at lørdag bliver den absolut mest travle dag under årets byfest under Tønder Festival. Lørdagen starter med brunch og bobler fra klokken 10.

I gågaden har den første gademusikant taget sæde og underholder med engelske viser og guitarmusik. Foto: Martin Franciere
I gågaden har den første gademusikant taget sæde og underholder med engelske viser og guitarmusik. Foto: Martin Franciere
Tønder er ved at ruste sig til invasionen af både festival og byfestfolk. Pavilloner er sat op, scenen er på plads, musikerne hyret og snart klappes de mange bænke op. Foto: Martin Franciere

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce