Tønder Gymnasium får støtte til genforeningsprojekt

Tønder Gymnasium er blandt støttemodtagerne - og pengene skal gå til et grænseoverskridende projekt. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Gymnasium får støtte til genforeningsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasiet i Tønder var blandt de heldige, da BHJ-fonden uddelte i alt 750.000 kroner til 11 projekter i Syd- og Sønderjylland. Pengene til skolen går til et fælles projekt med gymnasiet i Niebüll, der skal gøre de unge klogere på genforeningen i 1920.

Tønder: Når fejringen af 100-året for genforeningen i 1920 begynder næste år, er der mange sønderjyder, der er i gang med at stable en masse spændende projekter på benene. Tønder Gymnasium er én af dem, der får glæde af pengene fra BHJ-fondens genforeningspulje.

- Vi er rigtige glade for de midler, vi har fået tildelt fra BHJ-fonden. Pengene muliggør, at vi kan lave ekstra undervisning og nye og spændende projekter med fokus på genforeningen sammen med de unge på tværs af grænserne, fortæller Anna Frejbæk, rektor på Tønder Gymnasium i en pressemeddelelse.

Initiativet fra Tønder Gymnasium er et tværfagligt og grænseoverskridende projekt med fokus på valgplakaterne, der hang rundt omkring i Sønderjylland og Sydslesvig i 1920. Gymnasiet samarbejder med gymnasiet i Niebüll, for med både en tysk og dansk vinkel at se på, hvordan de unge vil fremstille plakaterne i dag.

- Det er vores tysk- og historielærer Michael Longerich, der har sat gang i det hele sammen med de andre billedkunst- og historielærere. Udgangspunktet var valgplakaterne, som vi sætter i en aktuel og nutidig kontekst. De unge beskæftiger sig på en kreativ måde med genforeningen og fremtiden og ser på, hvordan de mener, valgplakaterne vil se ud i dag, uddyber Anna Frejbæk.

De fik penge
BHJ-fonden har uddelt i alt 750.000 kroner til 11 projekter:
  • Sønderborg Ungdomsskole med 75.000 kroner
  • Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig med 75.000 kroner
  • DGI Sønderjylland med 231.000 kroner
  • Tønder Gymnasium med 80.000 kroner
  • Grænseforeningen ungdom med 250.000 kroner
  • Bund Deutscher Nordschleswiger med 75.000 kroner
  • Stensballe Lokalhistoriske Arkiv med 15.000 kroner
  • Sønderjysk forsøgsscene med 29.000 kroner
  • Kollund Roklub med 20.000 kroner
  • Urnehovedselskabet, Bolderslev med 30.000 kroner
  • Historiecenter Dybbøl Banke med 25.000 kroner

Udstiller værkerne

Skulle man være interesseret i at se de unges færdige arbejde, har gymnasiet planer om at udstille de færdige plakater på både på Tønder Gymnasium og gymnasiet i Niebüll og herefter andre steder i Sønderjylland/Sydslesvig.

- Det er dejligt at vide, at den støtte vi kan give med penge fra BHJ-fondens genforeningspulje, gør en forskel for de forskellige initiativer og projekter, som for eksempel Tønder Gymnasium - men i lige så høj grad, at projekterne kan skabe glæde for mennesker rundt om i hele regionen, siger Peder Damgaard, der er formand for bestyrelsen i BHJ-fonden.

Fokus på fremtid

Genforeningspuljen er et ekstraordinært tilskud fra BHJ-fonden. Pengene går til projekter, der med afsæt i genforeningen laver aktiviteter eller tiltag, der ser fremad og har fokus på fremtiden.

- Da vi kiggede på ansøgningerne, lagde vi vægt på den rolle, projekterne spiller for Sønderjylland eller lokalområdet fremadrettet. Det er tiltag, der bygger på utraditionelle og nytænkende ideer, men også aktiviteter hvor børn og unge bliver inddraget, eller hvor man fejrer det gode samarbejde på tværs af grænserne, siger Peder Damgaard.

BHJ-fonden giver i denne omgang tilskud til 10 andre projekter udover Tønder Gymnasium. Normalt uddeler fonden tre gange om året støtte til projekter og initiativer med humanitære, kulturelle og almennyttige formål - især aktiviteter, der har en tilknytning til det sønderjyske område og styrker udviklingen i Sønderjylland.

Er man selv involveret i et projekt, der lever op til fondens formål, er det i år stadig muligt at søge om tilskud. Næste ansøgningsfrist er ultimo december./aki

Tønder Gymnasium får støtte til genforeningsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce