Tønder Festival nærmer sig: Ny mad og en mere miljøvenlig festival

Tønder Festival sørger i år for, at gæsterne kan sortere deres affald. Beholderne er lavet, så de kan lyse, når det bliver mørkt. Foto: Ludvig Dittmann

Tønder Festival nærmer sig: Ny mad og en mere miljøvenlig festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Festival holdt tirsdag pressemøde forud for sommerens musikbegivenhed. Festivalen er klar til at lade publikum sortere affald, og så går billetsalget godt.

Tønder: Tønder Festival har gennem en periode arbejdet med bæredygtighed, og nu får festivalen en endnu grønnere profil. Således løftede festivalen tirsdag sløret for en ny ordning, hvor publikum får mulighed for at sortere affald.

Festivalen har fået fremstillet et antal affaldsbeholdere, og det bliver muligt at vælge mellem beholdere til plastic, organisk affald og restaffald.

- Der er 80 affaldsspande i alt, så de kommer til at være på hele pladsen, fortalte projektleder ved Tønder Festival, Mikael Sort, da Tønder Festival tirsdag holdt pressemøde forud for sommerens store musikbegivenhed.

Affaldsordningen er lavet i et samarbejde med Cowi.

Om festivalen
Tønder Festival afvikles i år fra den 22. august til den 25. august.På programmet er i år blandt andre: The Savage Rose, Folkeklubben, Jacob Dinesen, John Moreland, Jonah Blacksmith, Hudson Taylor, John Smith, Skipinnish, John Prine og Patty Griffin.

Af særlige koncerter kan nævnes en kæmpe skolekoncert fredag og en fødselsdagskoncert for Niels Hausgaard samme dag.
Tønder Festival præsenterede tirsdag nye tiltag på et pressemøde. I rødt ses Maria Theessink, der er festivalens kunstneriske leder. Foto: Ludvig Dittmann
Tønder Festival præsenterede tirsdag nye tiltag på et pressemøde. I rødt ses Maria Theessink, der er festivalens kunstneriske leder. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Ny mad

Bodil Jensen, festivalens leder af madområdet, fortalte om to nye madsteder på 2019-festivalen. Asyl Syd får en bod i området med street food ved open air-scenen.

- Det glæder vi os meget til, fortalte Bodil Jensen.

Beboere og medarbejdere fra Asyl Syd har i flere år hjulpet festivalen.

Det andet madsted døbes Rungholt og kommer til at sælge sønderjysk mad, og får en kendis i køkkenet.

- Vi har fået den sønderjyske stjernekok Thomas Rode til at være en del af Tønder Festival alle fire dage, fortalte Bodil Jensen.

Restaurantens menu er endnu ikke helt på plads, men planen er, at den kommer til at bestå af blandt andet kold grønærtesuppe med bakskuld, sødamkylling, tatar af marskstud og gammeldags æblekage. Madstedet etableres via et samarbejde med Udviklingsråd Sønderjylland, Sydvestjyske Smagsoplevelser og Tøndermarsk Initiativet.

Her ses affaldsbeholderne, som skal sættes op på festivalpladsen. Foto: Ludvig Dittmann
Her ses affaldsbeholderne, som skal sættes op på festivalpladsen. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Hausgaard fejres

Festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, fortalte om nogle af festivalens andre indslag - publikum vil kunne opleve talks med musikere, workshops og en fejring af en af festivalens faste indslag. Niels Hausgaard fylder 75 år, og det markeres med en fødselsdagskoncert med blandt andre Signe Svendsen, Allan Olsen, Steffen Brandt og Marie Key.

- Det tog lidt tid at overtale ham til at blive fejret, men nu er han glad, sagde Maria Theessink.

Festivalen har de seneste år haft godt fat i publikum, og det ser ud til at fortsætte.

- Det går rigtig godt med billetsalget. Vi ligger meget foran med partoutbilletter, fortalte Maria Theessink.

Festivalen er både foran i forhold til sidste års salg på samme tidspunkt, og i forhold til budgettet.

Festivalen har også haft et godt salg på campingområdet, og den har blandt andet bestilt ekstra tenthouses.

Her ses affaldsbeholderne, som skal sættes op på festivalpladsen. Foto: Ludvig Dittmann
Her ses affaldsbeholderne, som skal sættes op på festivalpladsen. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Tønder Festival nærmer sig: Ny mad og en mere miljøvenlig festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce