Tønder Festival: Terrorsikring i regnbuens farver

Indkørslen til Torvet i Tønder-et af de steder, der sikres mod mulig terror med en lastbil. I år sker det i en mere farverig udgave end sidste år Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Festival: Terrorsikring i regnbuens farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For tredje år i træk sikres den indre by i Tønder under festivalen mod terror. I går sker det i en mere farverig udgave end de foregående år.

TØNDER: For en sikkerheds skyld...

Efter forudgående blodige terrorangreb i Berlin, Nice og Stockholm, indførte PET (Politiet Efterretningstjeneste) i samarbejde med det lokale politi, beredskabet og kommunen tilbage i 2017, en terrorsikring af den indre by i Tønder.

Dengang skete det med såkaldt spanske ryttere udlånt af det lokale Zeppelinmuseum. Det vakte undren og opsigt. Sidste år blev de rustne panser-spærringer erstattet at tonstunge, grå betonklodser. I år sikres den indre by med de samme klodser, men flere af dem har fået en mere farverig fremtoning.

- Vi fik betonklodserne godkendt af politiet sidste år. De fungerede fint. Nu har vi malet 15 stykker, og afventer, hvordan det bliver modtaget. Jeg synes, det ser hammergodt ud. Hvis folk også synes om det, maler vi resten til næste år, fortæller fagchef ved Tønder Kommune, Christian Kjær-Andersen.

Fra festivalstarten og frem til starten af næste, uge sikres Tønder by og festivalområdet med 50-60 betonklodser og andre hindringer, der er opstillet på strategisk udvalgte steder. Det skal være med til at forhindre eller vanskeliggøre et angreb med for eksempel en lastbil, der styres direkte ind i en større menneskemængde.

Jeg synes, det ser hammergodt ud. Hvis folk også synes om det, maler vi resten til næste år.
Christian Kjær-Andersen, fagchef, Tønder Kommune

Fra Agerskov

De tonstunge klodser har Tønder Kommune indkøbt hos genbrugsvirksomheden Reconor, det tidligere Mijodan, i Agerskov. Når brand- og beredskabet også er inddraget i planlægningen, skyldes det, at både redningskøretøjer og ambulancer skal kunne nå frem, når der for eksempel lyder en brandalarm fra midtbyen i festivaldagene.

Efter at have været opstillet i Tønder under festivalen, er det planen, at en del af beton-klodserne køres til Højer, for at være med til sikre den forestående Fåremærken.

Fire farver

Ifølge Christian Kjær-Andersen kan også andre lokalbyer, for eksempel Løgumkloster i forbindelse med det årlige Klostermærken, låne kommunens klodser, i det omfang myndighederne måtte anbefale eller kræve en ekstra sikring af et lokalt arrangement. Og der er altså mulighed for at vælge og vrage hvad angår farver. Er man ikke til grå, indgår både røde, gule, blå og grønne nuancer i det kommunale beton-udbud.

Tønder Festival: Terrorsikring i regnbuens farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce