Tønder Bank-investorer er klar til det lange træk

Det er mere end seks år siden, at Tønder Bank gik konkurs og bankens logo forsvandt ud af bylbilledet. Men selv om der er gået så mange år har de skadeslidte investorer og aktionærer ikke opgivet håbet om at opnå erstatning. Arkivfoto: Uwe Iwersen

Tønder Bank-investorer er klar til det lange træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mere end seks år siden, at Tønder Bank gik ned. Foreningen "Tønder Investor 2009" har trods store bump hen ad vejen hverken mistet kampgejsten eller håbet om at opnå erstatning for million-investeringer. De 147 sagsanlæg, som investorer har fremsendt til retten, forventes først at blive berammet i 2020.

TØNDER: Ting tager tid.

Det kan de aktionærer og investorer, der mistede deres penge, da Tønder Bank gik ned, tale med om.

Bankens nedsmeltning i november 2012 ligger nu mere end seks år tilbage. Men medlemmerne af de to foreninger "Tønder Investor 2009" og "Tønder Aktionær 2010" har hverken mistet kampgejsten eller håbet om at få deres penge tilbage.

- Vi i bestyrelsen føler, at "systemet" vil køre os trætte og få os til at give op. Men med jeres store opbakning er vi stadig klar til kamp, sagde de to foreningers formand, Bjarne K. Laugesen, på årets generalforsamling onsdag aften.

Her var der både dårligt og godt nyt til medlemmerne.

Den dårlige nyhed kom allerede i maj 2018 sidste år, da retten i Sønderborg afviste at behandle Tønder-investorernes kamp for at blive anerkendt som simple kreditorer som et gruppesøgsmål. I stedet skulle der køres et separat søgsmål for hver enkelt sagsøger.

- Det var meget overraskende, fordi alle de tilsvarende sager, som Dansk Aktionærforening har kørt uden problemer, er blevet godtaget som gruppesøgsmål, siger Bjarne Laugesen.

Bestyrelsen
De to foreninger "Tønder Investor 2009" og "Tønder Aktionær 2010" har fælles bestyrelse.På årets generalforsamling ønskede Allan Jessen, Toftlund, ikke at fortsætte. Han var en af i alt fem bestyrelsesmedlemmer. Ifølge vedtægerne skal bestyrelsen have op til fem medlemmer. Der blev ikke udpeget en afløser for Allan Jessen.

Carl Østergaard, Toftlund, blev genvalgt. De øvrige tre bestyrelsesmedlemmer er Bjarne Laugesen, Møgeltønder, Anneliese Bucka, Jejsing, og formanden for Dansk Aktionærforening Niels Mengel. De tre sidstnævnte er udpeget til bestyrelsen af Dansk Aktionærforening.
Investor-foreningens formand, Bjarne Laugesen, Møgeltønder, er glad for den vedholdenhed og opbakning, som medlemmerne trods modgang lægger for dagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Investor-foreningens formand, Bjarne Laugesen, Møgeltønder, er glad for den vedholdenhed og opbakning, som medlemmerne trods modgang lægger for dagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Fantastisk opbakning

Den nye situation betød, at foreningens advokater, Jon Stefansson og Jacob Fabricius, skulle anmelde samtlige krav som enkeltsager. Og her kom så den gode nyhed:

- Heldigvis var der meget stor opbakning til processen. Af de oprindelige 153, var det kun seks, der ikke ønskede at fortsætte. Det er jo en fantastisk opbakning, fortæller formanden.

Midt i oktober sidste år var det omfattende arbejde nået til vejs ende og samtlige dokumenter afsendt til retten, der efterfølgende kvitterede for modtagelsen. De 147 personer sagsøger for i alt cirka 25 millioner kroner.

Investorernes argument for erstatning er, at bankens skriftlige udbudsmateriale i forbindelse med en kapitaludvidelse i 2009 ikke var retvisende.

Hvornår der tages hul på den store sagsbunke, står endnu hen i det uvisse.

- Vi havde håbet, at vores sag kunne starte ved retten i Sønderborg til efteråret 2019. Men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at det først bliver i 2020. Herudover har vi fået tilsagn om, at retshjælpsforsikringerne godt kan anvendes til dækning af nogle af omkostningerne ved at køre sagerne. Det er vi selvsagt glade for, forklarede Bjarne Laugesen på generalforsamlingen.

Penge i boet

Den lange ventetid kan dog også vise sig at være en fordel.

- Måske bliver vore sager overhalet af den store sag med krav på 180 millioner kroner, som kammeradvokaten har rejst mod bankens ledelse og revision. Kommer denne sag først, kan vi, i det omfang der falder dom, læne os op af den, siger Bjarne Laugesen.

Kammeradvokaten har rejst hovedsagen mod bankens ledelse med baggrund i den store vækst, som Tønder Bank oplevelse i årene op til konkursen. En vækst, som der efter kammeradvokatens opfattelse ikke var forsvarlig dækning for.

Når Tønder Bank-investorerne er fortrøstningsfulde med hensyn til deres krav, skyldes det ikke mindst, at der, i det omfang de får medhold i retten, vitterlig er penge i konkursboet. Ifølge den seneste opgørelse befinder der sig her stadig over 100 millioner kroner.

Tønder Bank-investorer er klar til det lange træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce