To udstillinger om kniplinger i Tønder

Torchonkniplinger, som på billedet, kendtes allerede i 1500-1600-tallet. Oprindeligt var der tale om almuekniplinger, der blev fremstillet af bondebefolkningen overalt i Europa. Pressebillede

To udstillinger om kniplinger i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstillingerne på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Drøhses Hus bærer præg af, at der er Tønder Kniplingsfestival i dagene 31. maj til 2. juni.

Tønder: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønders kommende udstillinger med titlerne "Rosengrund og bitre mandler... Tønderkniplingernes historie" og "Torchon - kniplinger til hverdag...." bærer præg af, at der er Tønder Kniplingsfestival i dagene fra 31. maj til 2. juni.

Allerede fra omkring år 1600 blev der fremstillet kniplinger på Tønderegnen. 1700-tallet var "den gyldne periode", hvor tusinder af kniplersker fremstillede de smukke arbejder i den tyndeste hørtråd. Kniplingerne blev solgt i Tyskland, de baltiske stater, Norge og Danmark.

I den periode var Tønderkniplingerne forbeholdt overklassen, men i 1800-tallet ændrede kniplingerne karakter, især på grund af industrialismens indtog, der medførte, at man nu også kunne fremstille kniplinger på maskine.

Det blev muligt for bonde- og borgerstandens kvinder at erhverve kniplinger, som blev brugt som pynt på kraver, huer, manchetter og lommetørklæder.

Efter 1864 forsvandt kniplingstraditionen stort set, men i begyndelsen af 1900-tallet voksede interessen for de sønderjyske kniplinger i Danmark heriblandt Tønderkniplingerne, hvor Hansigne Lorenzen, Ballum, blev foregangskvinde i forbindelse med genoplivningen af de gamle kniplingstraditioner.

Udstillingen "Rosengrund og bitre mandler ... Tønderkniplingernes historie" præsenterer nogle af de bedste Tønderkniplinger fra museets samling. Den vises fra 30. maj på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder i Tønder.

I Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder, vises udstillingen "Torchon - kniplinger til hverdag...."

Torchonkniplinger blev især brugt som slidstærke besætninger på linned i form af sengetøj og duge.

To udstillinger om kniplinger i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce