To bud på Tønders campingplads og vandrehjemmet

Tønder Kommune har modtaget to købstilbud på byens campingplads og vandrehjem. Et eventuel salg forventes afklaret i kommunalbestyrelsens juni-møde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

To bud på Tønders campingplads og vandrehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter planen skal Tønders politikere allerede inden sommerferien afgøre, hvem der overtager byens campingplads, autocamperplads og vandrehjem. To potentielle købere har budt.

TØNDER: Mindsteprisen er sat til 6,5 millioner kroner, og det er der to tilbudsgivere, der er villige til at betale.

Sådan er situationen, efter at fristen for at aflevere bud på køb af Tønders campingsplads, autocamperpladsen og vandrehjemmet er udløbet.

- Vi har modtaget to bud. Det er meningen, at de nu behandles i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen i juni måned, forklarer Guri Alm fra Tønder Kommunes Team Ejendomme.

Fagmedarbejderen ønsker ikke at oplyse, om det er lokale budgivere eller folk langvejsfra, der har vist interesse for feriefaciliteterne, der ejes af kommunen og drives sammen med Tønder Sport- og Fritidscenter (TSFC).

Ud over at komme med en købspris skal budgiverne også præsentere et udviklingsprojekt for campingområdet og vandrehjemmet. Projektforslaget vil få væsentlig indflydelse på, hvem der i givet fald får "ja" fra kommunen.

To stjerner
Tønder Campingplads er klassificeret som en to-stjernet plads. Pladsen har 80 enheder, fem campinghytter samt to servicebygninger.I tilknytning til campingpladsen er der sidste år etableret en ny autocamperplads med 40 enheder.Tønder Vandrehjem (Danhostel) er klassificeret med fire stjerner og råder over 30 værelser med eget bad og toilet.Det samlede ferieområde i Tønders østlige udkant, der er udbudt til salg, udgør knap 38.000 kvadratmeter.
Tønder Kommune har modtaget to købstilbud på byens campingplads og vandrehjem. Et eventuel salg forventes afklaret i kommunalbestyrelsens juni-møde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Kommune har modtaget to købstilbud på byens campingplads og vandrehjem. Et eventuel salg forventes afklaret i kommunalbestyrelsens juni-møde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Udvikling

Når et salg er kommet på tale skyldes det, at driften af campingpladsen og vandrehjemmet gennem en periode har generet underskud, men siden 2017 er der sorte tal på bundlinjen. Således var der 2016 underskud på 205.000 kr. for campingpladsen inkl. autocamperpladsen, samt 150.000 kr. for vandrerhjemmets vedkommende. I 2017 vendte udviklingen med overskud på 8000 kroner på de to campingpladser og overskud på 417.831 kroner i vandrehjemmet.

Et salg af campingpladserne og vandrehjemmet skal også ses i lyset af, at Tønder Sports- og Fritidscenter (TSFC) står med nogle konkrete ønsker, som der indtil videre ikke har været råd til. Det gælder blandt andet etablering af en kunstgræsbane, som der nu er afsat midler til, samt omklædningsfaciliteter ved Bankparken og en opgradering af Tønderhal 2 til liganiveau. - Det er oplagt, at vi bruger noget af provenuet ved salget af campingpladsen og vandrerhjemmet i fritidsområdet, hvor der er andre udviklingsprojekter. Jeg ser et salg, hvor private investorer kommer ind, som et udviklingstiltag for hele Tønder Fritidscenter. Det er allerede et kraftcenter, og det skal der udvikles videre på, har borgmester Henrik Frandsen (V) tidligere forklaret.

Tønder Kommune har modtaget to købstilbud på byens campingplads og vandrehjem. Et eventuel salg forventes afklaret i kommunalbestyrelsens juni-møde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Kommune har modtaget to købstilbud på byens campingplads og vandrehjem. Et eventuel salg forventes afklaret i kommunalbestyrelsens juni-møde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Aftale på Rømø

Salget af campingpladsen og vandrehjemmet er omstridt. Således har den nu forhenværende formand for TSFC, Jørn Skov, tidligere i foråret advaret mod at skille sig af med ferieområdet.

- Det er ikke en idé, der er født af os. Vi risikerer, at forretningen glider os af hænde. Det er som en lottokupon. Det kan blive rigtig godt, men det kan også blive det stik modsatte, sagde Jørn Skov i foråret, få uger inden han trak sig fra sit mangeårige formandsskab i sport- og fritidscentret.

Tønder Kommune har tidligere forsøgt at skille sig af med en campingplads, nemlig Lakolk Camping på Rømø. Kommunen prøvede at sælge for cirka 30 millioner kroner, men fandt aldrig en køber.

I stedet mundede bestræbelserne sidste efterår ud i en 20-årig koncessionsaftale om drift og udvikling af pladsen med den svenske campingkæde "First Camp", der de kommende fem år investerer ni mio. kr. i pladsen.

Det er Tønder Kommunes ambition, at den nye ejer af vandrehjemmet og campingpladsen i Tønder overtager ved årsskiftet.

To bud på Tønders campingplads og vandrehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce