Tandplejen i Bredebro har fra årsskiftet helt kvittet smøgerne


Tandplejen i Bredebro har fra årsskiftet helt kvittet smøgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra årsskiftet er tandplejen blevet en 100 procent røgfri arbejdsplads, og det betyder, at hverken medarbejdere eller borgere må ryge på tandplejens matrikel.

Bredebro: Fra årsskiftet er den kommunale tandpleje blevet en røgfri arbejdsplads. Beslutningen om at gøre den kommunale tandpleje i Bredebro 100 procent røgfri fra årsskiftet er taget i tandplejens MED-udvalg, hvor der var fuld enighed om beslutningen.

Christina Schulze, der er leder af tandplejen, fortæller, at der i dag er fem medarbejdere ud af tandplejens 31 medarbejdere, der ryger. Men med beslutningen må hverken medarbejdere eller borgere ryge på tandplejens matrikel.

- De har været flinke til ikke at ryge i arbejdstiden, og jeg har da heller ikke hørt, at beslutningen har givet anledning til kritik. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi nu har taget beslutningen om at blive røgfri arbejdsplads, så vi også kan informere om det ved nyansættelser, udtaler Christina Schulze i en pressemeddelelse.

Skulle medarbejdere have lyst til at stoppe med at ryge, så kan de deltage i gratis rygestopkurser i arbejdstiden.

- Som leder af en arbejdsplads, hvor børns tandsundhed og sundhed er i højsædet, er det meget nærliggende, at vi som organisation går forrest i kampen mod tobakken og dens skadelige virkninger, udtaler Christina Schulze.

Gode rollemodeller

- Samtidig mener jeg, at det er problematisk, at man som sundhedspersonale skal hjælpe børn og unge til at få en god tandsundhed og sundhed, hvis man selv ryger. Jeg ønsker, at vi i tandplejen er gode rollemodeller for vore patienter. Derfor er det lige til højrebenet, at tandplejen er en røgfri arbejdsplads, udtaler hun.

Tandplejen i Bredebro har fra årsskiftet helt kvittet smøgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce