TMT-direktør: Alle sejl sættes til i oprykningsjagten

Endnu ved vi ikke, om TM Tønders fanklub kan storjuble tirsdag, men en ting er sikker: Der bliver godt fyldt i hal 2 i Tønder Sport- og Fritidscenter. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

TMT-direktør: Alle sejl sættes til i oprykningsjagten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Wittenkamp kan fortælle om en nærmest udsolgt hal 2, og så glæder han sig over den positive omtale, TM Tønder skaber.

Tønder: Kulissen bliver i top og opbakningen er stor, når TM Tønder og KIF Kolding tirsdag aften brager sammen i hal 2 i Tønder Sport- og Fritidscenter.

Næsten alle omkring 1500 pladser er afsat på forhånd - der er således kun omkring 40 billetter til salg ved indgangen - og hele 267 personer har meldt deres ankomst i erhvervsklubben for sponsorer.

Kampen er da heller ikke, som de er flest. TM Tønder kan med en sejr eller uafgjort rykke op i ligaen, mens KIF Kolding med de stolte håndboldtraditioner i givet fald må en tur ned i 1. division.

TM Tønder-direktør Kim Wittenkamp lægger ikke skjul på kampens betydning.

- Den betyder rimeligt meget. Vi har haft en målsætning om, at vi skulle komme i top tre, og hvis vi kunne være med til at præge de her oprykningskampe, så kunne det være rigtig sjovt. Så man kan sige, vores målsætning er nået. Men når man nu har muligheden for også at kunne gå det sidste stykke, så sætter vi da selvfølgelig alle sejlene ind på, at det kan lade sig gøre. Det er klart, siger han.

- Men skulle det kikse, så går jorden ikke under af den grund. Vi er glade og godt tilfredse med, hvordan sæsonen er forløbet ind til videre, og så tager vi en sæson mere i 1. sæson, lyder det fra direktøren.

En billet to kampe
Tilskuerne ved opgøret TM Tønder-KIF Kolding kan, hvis de ønsker det, se mere lokalsport i denne uge.

Således kan tilskuerne tirsdag få en fribillet til FC Sydvest 05 Tønders hjemmekamp mod Marienlyst - en kamp der spilles søndag den 19. maj klokken 14 i Bankparken.

Penge på spil

I tirsdagens kamp er der ikke kun oprykning og nedrykning på spil.

TM Tønders økonomi vil også blive påvirket af resultatet. Kim Wittenkamp ved ikke præcis, hvor stort et beløb, der er på spil, men han har en formodning. En formodning han dog holder for sig selv.

- Men der er selvfølgelig forskel på, om vi ligger i håndboldligaen, eller om vi er i 1. division, siger Kim Wittenkamp.

Han glæder sig desuden over, at TM Tønders præstationer smitter af i form af positiv omtale.

- Det er positivt for vores område, når sådan noget her sker. Det er kun godt for Tønder Kommune, når vi kan gøre os bemærket på sådan nogle fronter her, siger han forud for tirsdagens opgør.

TMT-direktør: Alle sejl sættes til i oprykningsjagten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce