TM Tønder hev en arbejdssejr hjem

Emil Bergholt trådte igen i karakter for TM Tønder, og blev med sine ni mål både kampens topscorer og kampens spiller.Foto: Jacob Schultz

TM Tønder hev en arbejdssejr hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holdet fra TM Tønder måtte arbejde hårdt for sejren, da formstærke HØJ Elite søndag gæstede Tønder hal 2. Det hårde arbejde bar frugt, og TM Tønder er nu sikre på mindst en andenplads i divisionen.

Tønder: Det holdt hårdt - meget hårdt.

Da TM Tønder søndag eftermiddag tog mod spillerne fra håndboldsamarbejdet Ølstykke-Jyllinge (HØJ Elite) var indstillingen, at nu skulle holdet tilbage på sejrskurs. Kun tre point var hevet hjem i de seneste fem kampe, hvor holdet har haft et formdyk og nogle udfordringer med skader og sygdom.

Fra starten af kampen så det også godt ud. TM Tønder kom godt fra start, og holdet udstrålede sejrsvilje. Holdet fra HØJ lod sig dog ikke kyse så let, og trods de gode takter fra TM Tønder formåede holdet ikke på noget tidpunkt i 1. halvleg at trække fra modstanderen.

Da pausehornet lød var TM Tønder kun foran med et enkelt mål 15-14.

Kampen i tal
Herre Håndbold 1. division: TM Tønder - HØJ Elite 28-26 (15-14)Målscorere:

TM Tønder: Emil Bergholt 9, Hans Martin Asmussen 3, Felix Kasch 3, Casper Rahr Madsen 2, Benjamin Holm 2, Mathias Møller 2, Ulrik Nøddesbo Eggert 2, Lasse Nikolajsen 1, Jacob Lyck 1, Lasse Hamann-Boeriths 1, Mathias Hejsel 1, Jeppe Jonasson 1.

Topscorer HØJ Elite: Philip Kempf 7.

Udvisninger: TM Tønder 1 x 2 min. HØJ Elite 3 x 2 min.

TM Tønder spiller næste kamp ude mod HC Odense søndag den 31. marts kl. 14.
Niklas Simonsen havde en god dag i målet for TM Tønder. Foto: Jacob Schultz
Niklas Simonsen havde en god dag i målet for TM Tønder. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Kampens spiller trådte i karakter

2. halvleg startede godt for holdet fra Tønder, der formåede at skabe et forspring på fire mål i løbet af de første otte minutter. Forsvaret stod godt, og målmand Niklas Simonsen havde en god dag i målet.

Og herfra burde det blot have været et spørgsmål om at køre sejren hjem. Men så let skulle det ikke gå.

Spillerne fra HØJ Elite fik fundet melodien i forsvaret, og TM Tønder blev flere gange presset i angrebet af dommernes løftede hånd med tegn på, at der var en passiv spil-kendelse på vej. På den måde fik HØJ Elite langsomt ædt sig ind på TM Tønder, og med fire minutter igen fik gæsterne udlignet til 24-24.

Heldigvis hev TM Tønder de sidste kræfter frem, og med et fightermål af kampens spiller, Emil Bergholt, fik TM Tønder hevet sejren hjem med cifrene 28-26.

Der var brug for hårdt arbejde - både på bænken og på banen, inden TM Tønder kunne sikre sig de to point mod HØJ Elite søndag eftermiddag.Foto: Jacob Schultz
Der var brug for hårdt arbejde - både på bænken og på banen, inden TM Tønder kunne sikre sig de to point mod HØJ Elite søndag eftermiddag.Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Glad træner

Efter kampen var cheftræner Torben Sørensen glad for, at TM Tønder fik sejren i hus.

- Det holdt lidt hårdt. Men vi har haft en del 'stolpe-ud' i de seneste kampe, så det sætter sig lidt hos spillerne. Så selvom det ikke var kønt, så var det godt at få en sejr, konstaterer Torben Sørensen.

Han og holdet er nu sikre på mindst at få en andenplads i 1. division, da TM Tønder efter søndagens kamp er fem point foran de nærmeste forfølgere fra Sydhavsøerne.

- Det er sindsygt vigtigt med den andenplads. Nu kan vi arbejde stille og roligt med de sidste kampe, siger Torben Sørensen.

At TM Tønder er sikker på mindst en andenplads betyder, at TM Tønder starter på hjemmebane i de kvalifikationskampe, som kan sikre oprykningen til håndboldligaen.

TM Tønder skal i disse kampe enten møde Sydhavsøerne, Skive eller Ajax København, der i øjeblikket kæmper om den tredjeplads, der giver adgang til at spille med om oprykning.

Håndboldherrerne fra TMT mødte søndag eftermiddag HØJ i Tønder Sport- og Fritidscenter. Foto: Jacob Schultz

Annonce
Annonce
Annonce