Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Spurven" i Schweizerhalle


"Spurven" i Schweizerhalle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder: Torsdag den 18. januar kan man i Schweizerhalle-Tønder Kulturhus se - og især - høre den franske sangerinde "Spurven" alias Edith Piaf.

Hovedpersonen døde i 1963, men efter en karriere, der siden har gjort hende til en legende.

Forestillingen "Edith Piaf" giver ifølge en udsendt pressemeddelelse et bevægende og underholdende indblik i hendes liv med kærlighed, misbrug og mirakler. Forestillingen er bygget op som teatermusik og den rummer teatralske fortællinger og fortolkninger af hendes sange. Det hele er krydret med hendes største sangsuccesser og en sprælsk musikalitet, som Thurøe Musikteaters Uta Motz og Anders Allentoft står for. Af anmelderne bliver de blandt andet rost for deres store musikalitet og ekvilibristiske spil på violin og guitar, som har revet publikum i teaterforeninger rundt omkring i landet med sig.

Forestillingen den 18. januar begynder kl. 20 og billetter kan købes på hjemmesiden eller på Tønder Bibliotek. /exp