Skoleelever skal knyttes til Den Lille Prins

Museet Holmen har indgået et samarbejde med Tønder Kulturskole om at lave et skoleprojekt for eleverne i Tønder Kommunes 5. klasser. Arkivfoto

Skoleelever skal knyttes til Den Lille Prins

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder: Museet Holmen har været så heldig at få Antoine de Saint-Exupéry's originale illustrationer til sin vidunderlige historie Den Lille Prins i udstilling fra august til oktober 2018.

I den forbindelse har museet indgået et samarbejde med Tønder Kulturskole om også at lave et skoleprojekt for eleverne i Tønder Kommunes 5. klasser.

I projektet bliver otte femteklasser inviteret på en rejse ind i Den Lille Prins' magiske - og samtidig såre menneskelige - univers. Eleverne skal se udstillingen på Museet Holmen, hvor der vil blive åbnet for fortællingen om Den Lille Prins, og der bliver også set nærmere på de smukke illustrationer, fortæller Tønder Kulturskole i en pressemeddelelse.

Efter at de har set udstillingen, skal eleverne selv i gang med at producere kunst hjemme på deres respektive skoler. Kulturskolens billedkunstlærer Helle Binding viser både rundt på museet og kommer ud på skolerne og underviser eleverne.

Forløbet får en festlig finale, idet elevernes kunstværker slutter af med at blive udstillet på Museet Holmen, efter at udstillingen om Den Lille Prins er taget ned næste år. I hele efterårsferien 2018 vil man kunne se elevernes værker på Museet Holmen.

Kulturskolen og Museet Holmen forklarer, at de er særdeles glade for den flotte opbakning, projektet allerede har fået.

Sydbank i Tønder har således støttet det med 10.000 kroner. og Kulturelt Forum har støttet projektet med 22.000 kroner. /exp

Skoleelever skal knyttes til Den Lille Prins

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce