Skiftedag: Tønders ældste håndværksvirksomhed på nye hænder

Per Hermansen (t.v.) har solgt sine virksomheder i Tønder og Aabenraa til Danske Stenhuggerier i Nørre Snede. På billedet ses Per Hermansen sammen med direktør Carsten Christensen ved den sten ud til Ribe Landevej i Tønder, der fortæller, at Tønder Stenhuggeri er grundlagt i 1869, og dermed er byens ældste håndværksvirksomhed. Privatfoto

Skiftedag: Tønders ældste håndværksvirksomhed på nye hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Stenhuggeri med en historie helt tilbage til 1869 er solgt til virksomheden Danske Stenhuggerier i Nørre Snede. Per Hermansen fortsætter som daglig leder i domicilet på Ribe Landevej, som han har stået i spidsen for i 39 år.

TØNDER: Med rødder helt tilbage til 1869 regnes Tønder Stenhuggeri på Ribe Landevej i Tønder som byens ældste håndværksvirksomhed. Nu har ejeren gennem de seneste 39 år, stenhuggermester Per Hermansen, solgt sin virksomhed til Danske Stenhuggerier i Nørre Snede.

Salget og overtagelsen er offentliggjort i en pressemeddelelse, der er fremsendt fredag.

- Vi er Tønders ældste håndværksvirksomhed, og Danske Stenhuggerier bliver den blot sjette indehaver af forretningen, fortæller 64-årige Per Hermansen, der fortsætter som daglig leder af afdelingen.

Fakta
Danske Stenhuggerier er grundlagt i 1983 og er toneangivende på produktion og salg af gravsten og produkter til kirkegårde.Selskabet beskæftiger knap 200 medarbejdere.

Specialopgaver

Med i handelen følger også Per Hermansens virksomhed Jysk Stenrestaurering, der har specialiseret sig i restaurering af slotte, kirker og herregårde.

Det er opgaver, hvor der kræves høj faglig viden for at arbejde i sandsten, granit og marmor. Blandt de senere års opgaver er Jens Bangs Stenhus i Aalborg, Odense Rådhus, Kronborg Slot i Helsingør, Frederiksberg Slot i København, Gyldensteen Gods ved Bogense, Schackenborg Slot i Møgeltønder og kirkegården på St. Thomas i Dansk Vestindien.

Kulturarv

- For mig har det været vigtigt at sælge virksomheden til en køber, der sætter pris på et fagligt godt håndværk, og som har interesse for og viden om vores kulturarv, siger Per Hermansen.

Han ser samtidig frem til at blive en del af en større koncern, da det åbner nye muligheder for Tønder-virksomheden.

- Vi lægger stor vægt på faglig kvalitet. Den har man i Tønder, og jeg ser frem til at få adgang til den know-how som specielt Jysk Stenrestaurering råder over. Det giver alle i Danske Stenhuggerier nye muligheder, siger ejeren af Danske Stenhuggerier, adm. direktør Carsten Christensen.

Udover de to Tønder-virksomheder har Danske Stenhuggerier også overtaget Per Hermansens gravstensforretning i Aabenraa.

Skiftedag: Tønders ældste håndværksvirksomhed på nye hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce