Skarpt angreb: Borgmester mødt af alvorlige anklager

Tidligere formand for Tønder Erhvervsråd, Henning Nielsen, Tønder, langer i sin version af Len Grønnings afgang voldsomt ud efter borgmester Henrik Frandsen og den øverste administrative ledelse på rådhuset. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Skarpt angreb: Borgmester mødt af alvorlige anklager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et brev til den samlede kommunalbestyrelse fra tidligere erhvervrådsformand Henning Nielsen, Tønder, mere end antydes det, at borgmester Henrik Frandsen skulle have udøvet forsøg på bestikkelse. Borgmesteren afviser at kommentere beskyldningerne.

TØNDER: Vækst- og udviklingsdirektør Lene Grønnings farvel til Tønder Kommune sørger fortsat for dønninger, og nu kommer også borgmester Henrik Frandsen (V) og kommunaldirektør Klaus Liestmann i skudlinjen.

Manden, der skyder med skarpt, er den tidligere formand for Tønder Erhvervsråd, Henning Nielsen.

- Det har været et trist forløb at følge, men jeg kan ikke stiltiende acceptere, at det skal pakkes ind i yderligere løgne og fortielser - og stå uimodsagt. Det gør det så hermed ikke længere, skriver Henning Nielsen, i et brev til samtlige 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

I brevet gør Henning Nielsen op med en tidligere version af Lene Grønnings afgang, nemlig den, at turistforeningen havde stået i vejen for hendes virke. Denne udlægning er imidlertid forkert, skriver Henning Nielsen. Han henviser til, at han sammen med andre medlemmer af Tønder Erhvervsråds bestyrelse fik en helt anden baggrund. Det skete på et morgenmøde den 6. marts.

- Uden at bryde den fortrolighed, der ligger i en sådan intern redegørelse, bestyrelsesmedlemmerne fra Tønder Erhvervsråd modtog af Lene Grønning denne tidlige morgenstund, kan jeg oplyse, at der ikke er mange lighedspunkter mellem denne version, og den version borgmesteren og kommunaldirektøren har bedt Lene Grønning give jer, skriver Henning Nielsen.

Det har været et trist forløb at følge, men jeg kan ikke stiltiende acceptere, at det skal pakkes ind i yderligere løgne og fortielser - og stå uimodsagt.
Henning Nielsen, tidligere formand for Tønder Erhvervsråd, Tønder

Nej tak

Efterfølgende beskriver han et forløb, hvor både borgmesteren og kommunaldirektøren meget aktivt skal have forsøgt at forhindre ansættelsen af Lene Grønning. Kommunen foretrak en anden kandidat - en kommunal embedsmand. Ham ville erhvervslivets repræsentanter dog ikke have.

- Borgmesteren og kommunaldirektøren gik så vidt som at tilbyde os (erhvervets repræsentanter i ansættelsesudvalget) at finansiere vækst- og udviklingsdirektørens løn, såfremt vi ville acceptere deres kandidat i stedet for Lene Grønning. I tillæg kunne vi yderligere få tre konsulenter, ligeledes finansieret af kommunen. I modsat fald måtte vi selv betale.

- Sådan arbejder vi imidlertid ikke i det private erhvervsliv, så det "tilbud" afviste vi, skriver Henning Nielsen.

Hans udlægning af forløbet bekræftes af formanden for Tønder Handelsstandsforening, Anders Jacobsen, og turistforeningens formand Martin Iversen. Begge var tilstede på mødet.

Mudderkastning

Borgmester Henrik Frandsen ønsker ikke at kommentere brevets indhold og de rejste beskyldninger.

- Jeg ønsker ikke at deltage i denne mudderkastning. Når man kaster med mudder, ender man selv med at blive beskidt, siger han.

Lene Grønning forlod jobbet som udviklingsdirektør midten af marts. På en af hendes sidste arbejdsdage var hun inviteret ind i byrådssalen, for, bag lukkede døre, at fortælle om sin fratrædelse.

JydskeVestkysten har tidligere spurgt hende om baggrunden for opsigelsen, der kom bare et halvt år efter, at hun tiltrådte.

- Det er fedt at gøre en forskel. Det er jeg ikke lykkedes med - og så er den historie ikke længere, forklarede hun dengang.

Henning Nielsen er mere klar i mælet i sit brev.

- Det er nok nærmere i det faktum, at Lene Grønning var uønsket fra kommunens side helt fra begyndelsen, at I skal finde kimen til hendes fratrædelse. Hvis man ikke kan få lov til at køre de udviklingsprojekter, der var hovedbegrundelsen for ens ansættelse, hvorfor så være ansat? Det var i hvert tilfælde den begrundelse, Lene Grønning selv gav Tønder Erhvervsråds bestyrelse - eller de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer - denne tidlige morgenstund den 6. marts, skriver han.

Henning Nielsen trak sig som formand for erhvervsrådet umiddelbart efter, at udviklingschefen havde sagt op.

- Jeg kan slet ikke forlige mig med forløbet omkring Lene Grønnings fratrædelse. Hun var erhvervslivets mand, sagde han dengang.

Skarpt angreb: Borgmester mødt af alvorlige anklager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce