Sejr over ligahold: TM Tønder nærmer sig kampformen

Tønders målmand Christian Thrans (grøn trøje) og kollega Niklas Simonsen var begge flyvende i kampen mod Ribe/Esbjerg. Foto: Flemming Andersen

Sejr over ligahold: TM Tønder nærmer sig kampformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en sejr på fem måls over lokalrivalerne fra Ribe/Esbjerg viste TM Tønder lovende takter forud for årets første turneringskamp.

SKÆRBÆK: TM Tønders seneste turneringskamp ligger efterhånden mere end fire uger tilbage. Men spillerne fra TM Tønder Håndbold har ikke glemt, hvordan man skal kaste, gribe og score. Tirsdag aften vandt det lokale 1. divisionsmandskab træningskampen mod ligaholdet fra Ribe/Esbjerg med 32-27 efter pauseresultatet 16-13.

Opgøret blev spillet som en opvisningskamp i Skærbækcentret, og til trods for, at Ribe/Esbjerg gav pause til nogle af holdets store profiler, var Tønder-træner Torben Sørensen fint tilfreds med aftenens udbytte.

- Vi bruger kampen til at komme tættere på kampformen og op i tempo. De kommer med mere fysisk, end vi er vant til. Så det var fint, siger Torben Sørensen.

Hos TM Tønder kæmper flere spillere med småskader. Blandt andet var Emil Bergholdt ikke på banen. TM Tønder skulle oprindeligt havde taget hul på foråret på lørdag med en udebanekamp mod Ajax København. Denne kamp er imidlertid blevet udsat til den 12. februar, så den første kamp i 2019 bliver i stedet spillet søndag den 20. januar hjemme mod Køge.

I kampen mod Ribe gjorde begge Tønder-målmænd, Christian Thrans og Niklas Simonsen en god figur. Og oppe i den anden ende af banen viste en hårdtskydende Felix Kasch og fløjspiller Lasse Nicolaisen deres klasse.

Holdets nytilkomne playmaker Mathias Møller fik desuden en god start på året.

Mathias Hejsel greb chancen med ekstra spilletid til at gøre en god figur. Foto: Flemming Andersen
Mathias Hejsel greb chancen med ekstra spilletid til at gøre en god figur. Foto: Flemming Andersen
Foto: Flemming Andersen

Sejr over ligahold: TM Tønder nærmer sig kampformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce