Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se alle billederne: Løgum IF's 50 år blev fejret

Formand Vera Warncke udnævnte sin mand Carl Warncke til æresmedlem. Han har været fodboldtræner i mere end 40 år i foreningen og har også sørget for opkridtning af baner. Foto: Jacob Schultz

Se alle billederne: Løgum IF's 50 år blev fejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løgum IF har rundet de 50 år, og det blev lørdag markeret med en reception i Klosterhallen. Ni æresmedlemmer blev udnævnt.

Løgumkloster: Lørdag inviterede bestyrelsen for Løgum IF til reception i Klosterhallen i anledning af foreningens 50 års jubilæum. Flere end forventet ville gerne være med til at fejre dagen.

- Samlet har der været 140. Det er flot. Det havde vi slet ikke forventet. Det havde vi virkelig ikke. Vi havde satset på måske 70 mand - absolut ikke flere - så det var fantastisk, fortalte foreningens formand Vera Warncke efter receptionen, hvor hun, Ole Caspersen og Frede Gotthardsen holdt tale.

Dagen blev også brugt til at udnævne nye æresmedlemmer. For omkring 25 år siden blev foreningens tre første æresmedlemmer udnævnt. Det var Hans Jacob Jacobsen, Karen Myrhøj og Johannes Petersen. Lørdag blev der føjet ni navne til listen.

Det var Inge Hansen, Grethe Tolver, Christian Ferslev, Knud Eriksen, Hans Popp, Carl Warncke, Thorkild Andersen, Lorens Petersen og formand Vera Warncke. Otte af udnævnelserne kendte Vera Warncke til på forhånd - at den resterende del af bestyrelsen udnævnte hende var en overraskelse.

Hun syntes, dagen gik fantastisk, og det troede hun også, de fremmødte syntes.

- Og noget rigtig godt mad var der fra hallen, som havde lavet det, så vi er yderst tilfredse, fortalte hun.

Se alle billederne: Løgum IF's 50 år blev fejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.