Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politi slår alarm: Mindst fem brandstiftelser på en nat i Tønder

Garagen og hegnet baggården i Nørregade er tydeligt medtaget af weekendens brandstiftelse. Bilen, der stod i garagen, er ligeledes ødelagt. Foto. Uwe Iwersen

Politi slår alarm: Mindst fem brandstiftelser på en nat i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet opfordrer forretningsfolk og private, der måtte have udendørs overvågning, til at gennemse optagelser fra natten til lørdag. Her har en ukendt gerningsmand sat ild til biler og affaldscontainer i den indre by i Tønder mindst fem steder.

TØNDER: - Det er ikke drengestreger, det er decideret brandstiftelse.

Politikommissær Thomas Bjerg fra den lokale efterforskning er helt klar i mælet: Hvad der udspillede sig i weekenden i den indre by i Tønder må betragtes med stor alvor. Foreløbig har politiet kendskab til fem tilfælde af brandstiftelse. Og der kan meget vel være foregået flere.

Alle fem kendte tilfælde er foregået natten til lørdag. Politiet er indtil videre på bar bund i sagerne. Geografisk foregik de inden for få hundrede meter i den indre by i Tønder. Derfor opfordrer politiet både privatpersoner og butiksejere, der måtte have opsat udendørs overvågning til at gennemgå optagelserne fra den pågældende nat. Måske ligger de inde med billeder, der kan hjælpe politiet ved den igangværende efterforskning.

Det er ikke drengestreger, det er decideret brandstiftelse.
Thomas Bjerg, politikommissær, lokal efterforskning, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sønderborg

Bil brændt

Det er ikke mindst antallet af brandstiftelser, der foruroliger politiet. De skete skader er - trods alt - ikke helt så alvorlige. Med en enkelt undtagelse:

Lørdag morgen kl. 5.49 blev der opdaget brand i en bil, der stod parkeret i en garage i en baggård til Nørregade Tønder. Gårdspladsen med garageanlægget befinder sig bag ved to byhuse, der netop nu befinder sig under nedrivning. Formentlig fra bilen, der stort set er udbrændt, bredte flammerne sig til selve garagen og et læhegn. De lokale brandfolk var hurtige fremme og fik slukket ilden.

Kun få hundrede meter fra dette brandsted var i samme tidsrum brand i en affaldscontainer bag Café Kridt op Torvet, og foran restauranten ud mod Storegade er der brændt en skraldespand.

De sidste to brandstiftelser, der indtil nu er anmeldt, blev ligeledes opdaget lørdag formiddag. I begge tilfælde er bilejere kommet ud til deres køretøj og har opdaget, at der lå aviser på kølerhjelm og frontruden. Aviserne er antændt, og har forårsaget lakskader, ødelagt vinduesviskere samt fået plastik til at smelte. Men i begge tilfælde nåede brandene altså ikke at udvikle sig. De to biler stod parkeret i henholdsvis Uldgade og Kobbergade, og dermed meget tæt på de tre andre gerningssteder.

Politi slår alarm: Mindst fem brandstiftelser på en nat i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.