Pointjagten blev svær i Padborg

Ole Petersen holder fast i toppen efter Nightrace, men det lokale racerhåb fra Bredebro må efterhånden se langt efter at få sine drømme om DM-guldet opfyldt i år. Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk

Pointjagten blev svær i Padborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Petersen håbede til det sidste, at årets Nightrace kunne blive starten på et comeback i toppen af stillingen i Super GT. Pointhøsten blev sådan set udmærket, men alligevel hjalp det ikke på titelchancerne.

PADBORG PARK: Pointhøsten blev fin, men Ole Petersen må alligevel konstatere, at hans muligheder for at kæmpe med om mesterskabet i Super GT efterhånden er udtømte. Bredebro-køreren gav ellers en god fight for pengene til de fremmødte ved årets Nightrace på Padborg Park.

Sæsonens næstbedste pointhøst til trods, så var det ikke muligt at holde den plads på podiet i den samlede stilling, som Ole Petersen havde inden lørdagens tre løb:

- Jeg jo nok desværre sige, at mesterskabet mere eller mindre er væk for mig i år. Det har været en okay weekend, men vi må bare konstatere, at vi endnu engang havde ambitioner om mere, end vi kom hjem med.

Lørdagens første heat kastede en femteplads af sig, mens weekendens andet heat gav en andenplads. Finaleheatet bar desværre for Ole Petersen præg af, at det lokale team fortsat kæmper for at finde de sidste kilometer i timen på langsiderne, og det blev i sidste ende dyrt, forklarer Ole Petersen, som tager en fjerdeplads i finalen med sig:

- Vi er ikke helt sikre på, hvad det er, men det er som om bilen mangler noget på langsiderne. Vi er usikre på, om der er en defekt, men det skal vi finde ud af. Jeg henter en pokkers masse ved hvert eneste sving og hver eneste nedbremsning, men et par af konkurrenterne kører altså bare fra mig, når det går ligeud. Det håber jeg, at vi kan løse til finaleweekenden.

- Vi er ikke helt sikre på, hvad det er, men det er som om bilen mangler noget på langsiderne. Vi er usikre på, om der er en defekt, men det skal vi finde ud af. Jeg henter en pokkers masse ved hvert eneste sving og hver eneste nedbremsning, men et par af konkurrenterne kører altså bare fra mig, når det går ligeud.
Ole Petersen
Sommernatten sænkede sig langsomt over Padborg Park. Her fighter Ole Petersen i 2. heat om føringen mod Lasse Poulsen. Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk
Sommernatten sænkede sig langsomt over Padborg Park. Her fighter Ole Petersen i 2. heat om føringen mod Lasse Poulsen. Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk
Foto: Niklas Majgaard

Podiet er indenfor rækkevidde

Selvom Ole Petersen har afskrevet titelchancerne, så er en tur på skamlen i den samlede stilling bestemt en mulighed til oktober. Nightrace-løbets store vinder blev den tidligere Le Mans-kører Mikkel Mac. Han rykker med lørdagens resultat direkte ind på den samlede andenplads efter den mesterskabsførende Kevin Rossel.

Ole Petersen er aktuelt nummer fire - otte point efter den forsvarende mester Martin Andersen.

Petersen håber til gengæld, at han kan slå sit niveau fast ved finalen, der finder sted i oktober:

- Vi skal ud til det finaleløb og have sat det bedst mulige punktum for sæsonen. Det er enormt vigtigt at få sluttet året godt af, for jeg har i flere tilfælde haft muligheden for at køre med om sejren, men er så blevet kørt af banen. Den slags er surt, så det kunne være rart at lukke året med en god weekend, afrunder han.

Pointjagten blev svær i Padborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce