Okholm Lighting vandt erhvervsprisen

Peter Okholm havde forberedt en kort tale. - Med tre nominerede var der jo 33 procent mulighed for at vinde, lød det fra lederen af Okholm Lighting, der vandt erhversprisen onsdag aften. Foto: Søren Gylling

Okholm Lighting vandt erhvervsprisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd var onsdag aften vært ved et awardshow hvor både den sociale virksomhedspris og Ervervsprisen 2017 blev uddelt.

Tønder: Allerede kl. 17 var de mange repræsentanter for erhvervslivet i Tønder Kommune samlet i Eccocenteret, hvor de var inviteret til netværk, bespisning og et spændende oplæg, forud for udnævnelserne.

De tre nominerede virksomheder til erhvervsprisen blev præsenteret ved showet og efterfølgende var det erhvervsmedlemmerne der stemte om vinderen.

Ifølge Henning Nielsen, der overrakte prisen på vegne af erhvervsrådet, måtte der fintælling til, før Okholm Lighting kunne udnævnes til årets virksomhed i Tønder.

Tre virksomheder var nomineret i år
 

Feltet forud for uddelingen bestod af:
  • PTI Europa A/S, Anneli og Jürgen Lorenzen
  • Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS)
  • Okholm Lighting A/S, Peter Okholm
Erhvervsprisen blev uddelt efter lakridskongen Johan Bülows oplæg. Foto: Søren Gylling
Erhvervsprisen blev uddelt efter lakridskongen Johan Bülows oplæg. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Tak til medarbejderne

Peter Okholm, der er indehaver af Okholm Lighting A/S, trådte op på scenen og takkede for titlen. En særlig tak sendte han til medarbejderne.

- Det er en påskønnelse, jeg er stolt og beæret over, særligt fordi det er ligesindede, altså andre virksomheder, der har stemt på os. Og så vil jeg sende en særlig tak til medarbejderne, for det er jeres indsats der gør, at vi kan løse de mange forskellige belysningsopgaver. Tak, lød det fra Peter Okholm.

I det kommende år kan Okholm Lighting A/S ikke kun pynte sig med den flotte titel, men også bruge den pengepræmie på 10.000 kroner, der fulgte med prisen. Prisen er sponsoreret af Sydbank. Ud over titel og pengepræmie fulgte også et diplom, samt en vandrepokal med virksomhedens navn.

Lakridskongen inspirerede

Forud for overrækkelsen havde gæsterne haft mulighed for at netværke på kryds og tværs og så mødte de landets ukronede lakridskonge, Johan Bülow. Johan Bülow er prisvindende iværksætter og han fortalte om sit iværksættereventyr og det hårde arbejde, der ligger forud for succesen. 

Bülow grundlagde, sammen med kæresten, i 2007 i Svaneke på Bornholm, virksomheden Lakrids by Johan Bülow, som 60-doblede sin omsætning fra 2008 til 2011 og i dag er kendt i store dele af verden for et usædvaligt sortiment af lakridsspecialiteter.

Bülow opfordrede erhvervslivet til at bakke op om unge, der har lyst til at være iværksættere, for det er som ung, man har mod, mulighed og gåpåmod.

Okholm Lighting vandt erhvervsprisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce