Øvelse på Rømø: Kørte som smurt i olie

Der var både noget i luften, til havs og på landjorden, da den store øvelse mellem en lang række myndigheder fandt sted på Rømø. Selv om en del af øvelsen gik ud på at dæmme op for et olieudslip efter en skibskollision, så forløb alt, som var det smurt i olie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Øvelse på Rømø: Kørte som smurt i olie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt gik efter planen, da den store øvelse på Rømø løb af stablen i denne uge. Også samarbejdet med den tyske side gik "fremragende".

RØMØ: Den store øvelse, der i denne uge satte Rømø og især havneområdet på den anden ende, sluttede torsdag.

Ifølge pressetalsmand for Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller, gik alt efter bogen.

- Det har været en rigtig god øvelse. Samarbejdet er gået godt, og stemningen har været rigtig god.

Flyvevåbnet, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Brand og Redning Sønderjylland, Region Syddanmark, Hjemmeværnet, Tønder Kommune, det dansk-tyske Interreg-projekt "Beredskab uden grænser" samt Syd- og Sønderjyllands Politi deltog alle i den omfattende øvelse. Den begyndte onsdag eftermiddag med en fingeret ulykke mellem Rømø-Sild-færgen og et mindre tankskib lastet med olie.

Og det var "sammenstødet", der torsdag ledte til en miljø-øvelse, hvor beredskabet skulle have styr på olien. Den blev simuleret med popcorn, som spreder sig på vandet præcist som olie ville.

Torben Møller fortæller, at deltagerne fik det dilemma, at udslippet var sket i et naturfølsomt område, hvor der ikke bare kunne indsættes gravemaskiner for at rydde olien op. Olien havde i tilgift indsmurt fredede vadehavsfugle ind i den klæbrige substans.

- Det hele forløb som planlagt, og i det store og hele kørte det. Også samarbejdet med de tyske myndigheder er gået fremragende, siger pressetalsmanden.

Øvelse på Rømø: Kørte som smurt i olie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce