Økonomiudvalg nikker ja til "Rig på tur"

Borgmester Henrik Frandsen (V) har sammen med et enigt økonomiudvalg sendt sloganet "Rig på tur" videre til godkendelse i kommunalbestyrelsen. Arkivfoto

Økonomiudvalg nikker ja til "Rig på tur"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge borgmesteren var det et enigt økonomiudvalg, der torsdag valgte at nikke ja til sloganet "Rig på tur". Kommunalbestyrelsen skal behandle emnet den 25. oktober.

TØNDER: De syv medlemmer af Tønder Kommunes økonomiudvalg med borgmester og formand Henrik Frandsen (V) i spidsen valgte torsdag formiddag på det månedlige møde at nikke ja til, at Tønder Kommune skal gøre brug af sloganet "Rig på tur", som er bestilt af Vækstråd Tønder, hvor borgmesteren også er formand.

Der er referatforbud fra udvalgsmøderne, men borgmesteren fortæller, at det var et enstemmigt udvalg, der valgte at sende punktet videre til godkendelse i kommunalbestyrelsen senere på måneden, så "Rig på tur" kan blive hele Tønder Kommunes slogan.

- Det er et enigt udvalg, der bakker op om sloganet, fastslår Henrik Frandsen.

Liberal Alliances Claus Hansen er også med på økonomiudvalgets ja-hold.

- I det øjeblik erhvervslivet i Tønder Kommune bakker op om et slogan, så stiller jeg mig ikke hindrende i vejen for deres ønske, siger Claus Hansen.

I det øjeblik erhvervslivet i Tønder Kommune bakker op om et slogan, så stiller jeg mig ikke hindrende i vejen for deres ønske.
Claus Hansen (LA), medlem af økonomiudvalget, om "Rig på tur"-sloganet

Rig på værdi

Henrik Frandsen påpeger, at sloganet er meget mere end et slogan. Det er en markedsføringsplatform.

- Sloganet skal gøre Tønder Kommune synlig også uden for kommunegrænsen og oplyse om alle de ture, vi byder på i Tønder Kommune, siger borgmesteren, som allerede mener, at "Rig på tur" har gjort sig bemærket og vist sit værd.

- Jeg har optrådt i TV Avisen, på TV 2 og i Radio24syv. Det er super, dybest set tror jeg ikke, at sloganet er skadeligt, siger Frandsen, der har den opfattelse, at folk er ved at tage "Rig på tur" til sig.

- Først var folks reaktion forbavselse, så er man begyndt at arbejde med det og lave egne versioner af sloganet. Det er i hvert fald min opfattelse, siger Henrik Frandsen.

På dagsordnen den 25.

Vækstråd Tønder, der har bestilt sloganet og "Rig på tur"-markedsføringsplatformen, kan allerede begynde at indarbejde sloganet i tekster og markedsføring. Men om det samme skal gælde for Tønder Kommune som organisation er op til kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget har nu sendt punktet til viderebehandling af de 31 lokalpolitikere, som skal tage stilling til punktet på det ordinære møde den 25. oktober.

Foruden borgmester Henrik Frandsen består økonomiudvalget af Venstrefolkene Preben Linnet (næstformand) og Mathias Knudsen, Bent Paulsen (DF), Eike Albrechtsen (S), Jørgen Popp Petersen (SP) og Claus Hansen (LA).

Økonomiudvalg nikker ja til "Rig på tur"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce