Nyt udspil: Arbejdsgruppe vil råde bod på erhvervs-rod

Direktør Marianne Kalb, Løgumkloster, er formand for den arbejdsgruppe, der skal forsøge at genskabe fodslag og samspil ovenpå Vækstråd Tønders sammenbrud. Foto. Kit Kragelund

Nyt udspil: Arbejdsgruppe vil råde bod på erhvervs-rod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde på at genetablere et tværgående erhvervssamarbejde i kølvandet på Tønder Vækstråds sammenbrud.

TØNDER: Efter flere ugers ballade, beskyldninger og verbale angreb opfordres nu til fred og fælles fremtid omkring erhvervsudviklingen i Tønder Kommune.

- Vi skal samle trådene. Det er ikke holdbart, at parterne i sagen bliver ved at sidde i hver deres hjørne og taler om hinanden. Vores mission skal lykkes. Der er intet alternativ.

Sådan siger direktør Marianne Kalb, Løgumkloster. Hun er udpeget som formand for en arbejdsgruppe, som Tønder Erhvervsråd netop har nedsat.

Gruppens mission lyder er at samle trådene ovenpå Tønder Vækstråds sammenbrud i kølvandet på, at udviklingsdirektør Lene Grønning fratrådte sin stilling for godt en måned siden.

Møde i maj

- Tønder har brug for en ny måde at samarbejde på i fremtiden, siger Marianne Rosalie Kalb, og understreger, at Tønder her er geografisk defineret som hele Tønder Kommune og at "vi" samlet set skal opfattes som erhvervslivet generelt, i turismen og detailhandlen, i de frivillige foreninger, i lokalråd, borgerråd, i det kommunale, i kultur- og kunstverdenen, i sporten og så videre.

- Arbejdsgruppen lægger op til at samle parterne om bordet igen. Alle får mulighed for at blive hørt og inddraget, og derfor håber vi, at man vil sige ja tak til den mødeinvitation, der snart er på vej til møder i maj, siger Marianne Kalb.

Arbejdsgruppen

Den nedsatte arbejdsgruppe af seks personer fra Tønder Erhvervsråd, nemlig Bo Kjelkvist, Jens Sandahl Sørensen, Niels C. Høyer, Betina Becker Madsen, Anna Frejbæk og altså Marianne Kalb.

Hun erkender, at de seks godt nok repræsenterer det nuværende erhvervsråd, men ingen af de seks har været en del af Vækstråd Tønder, der faldt fra hinanden med udviklingschefens exit.

- Vi er nødt til at erkende, at Vækstråd Tønder aldrig kom til at fungere - og det har alle involverede parter et ansvar for. Men så skal vi altså også videre nu, siger Marianne Kalb.

Formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen, der sammen med handelsstandens formand Anders Jacobsen og tidligere erhvervsrådsformand Henning Nielsen var blandt de skarpeste kritikere af vækstrådet, afventer arbejdsgruppens virke og resultater.

- Jeg vil ikke kommentere på det på nu. Men hvis et kommende bredt erhvervssamarbejde skal fungere, skal det være uden indblanding fra politisk og den kommunale forvaltnings side, siger Martin Iversen.

Nyt udspil: Arbejdsgruppe vil råde bod på erhvervs-rod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce