Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt arrangement i Emanuel


Nyt arrangement i Emanuel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærbæk: Kulturhuset Emanuel slår søndag den 25. februar dørene op for en nyskabelse, når fem foreninger: Emanuels Café, Grænseforeningen, Historisk Forening, Foreningen Norden og Tidens Kvinder sammen indbyder til en højskoledag med emnet "Humor".

Det er foreningernes håb, at det bliver starten på en årligt tilbagevendende tradition, hvor væsentlige emner bliver tema for en hel dag, så der bliver mulighed for at gå i dybden og belyse de valgte temaer fra forskellige sider, høre indlæg fra engagerede og vidende mennesker og deltage i samvær med andre.

Den 25. februar er dagens første gæst tidligere forstander på Rønshoved Højskole, Erik Lindsø. Efter frokost er det hospitalsklovnen frk. Lakrids, som vil give et indblik i humoren i hospitalsklovnens arbejde. Dagen slutter af med Mette og Børge Solkær, som sammen med Søren Iversen giver en munter og festlig koncert. Parret er også kendt fra deres optræden i bl.a. Visemøllen på Tønder Festival gennem en årrække, mens Søren Iversen i pressemeddelelsen kaldes en af landets fineste spillemænd. /exp