Ny træskulptur holder øje med Tønder

Det tog en uge for kunstneren at lave den store træskulptur, som nu står på Kjellkvists plads over for McDonald?s i rundkørslen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Ny træskulptur holder øje med Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Kjelkvists areal over for McDonald's i Tønder står en ny træskulptur, der forestiller Holger Danske. Det er Bo Kjelkvist fra entreprenørvirksomheden Kjelkvist, der har opstillet den store træfigur, som allerede er blevet taget godt imod.

Tønder: Hvis du har lagt mærke til, at der er sket noget nyt på den ryddede plads ved rundkørslen over for McDonald's, så har du ret. På pladsen er der nemlig blevet opstillet en 2,5 meter høj skulptur af træ.

Træskulpturen, der forestiller Holger Danske, blev i lørdags sat op af Bo Kjelkvist fra entreprenørvirksomheden Kjelkvist, der holder til lige ved siden af pladsen.

- Jeg havde fået en stor stamme, og så have jeg muligheden for at få træ-symposiumet til at lave en figur, og så synes jeg, at der var andre end mig, der skulle have glæde af den, fortæller Bo Kjelkvist.

Til en start stod træskulpturen hjemme hos Bo Kjelkvist selv, men efter en måneds tid syntes han, det var en skam, at det kun var ham, der skulle kigge på den.

Og så synes jeg, at det er fint nok, at Holger Danske holder lidt øje med Tønder og vågner op, hvis det er noget galt.
Bo Kjelkvist
Holger Danske holder godt øje med Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Holger Danske holder godt øje med Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fra stamme til skulptur

Træstammen kommer fra en landbrugsejendom ved Store Tønde, og skulpturen er lavet af den lithauiske kunstner Julius Urbanavicius fra træ-symposiumet ved Højer Art Jam. Det tog cirka en uge at komme fra træstamme til træskulptur.

At valget faldt på Holger Danske, er ikke uden grund. Bo Kjelkvist er nemlig medlem af den lokale kegleklub 'Holger Danske af 1946'.

- Og så synes jeg, at det er fint nok, at Holger Danske holder lidt øje med Tønder og vågner op, hvis det er noget galt, siger Bo Kjelkvist og griner.

Den præcise pris på skulpturen vil Bo Kjelkvist helst ikke røbe, men en ting vil han dog sige:

- Det er ikke gratis.

Ifølge Bo Kjelkvist er skulpturen faldet i god jord, og flere turister har allerede holdt ind for at tage billeder af den store træskulptur, der nu pryder området.

Træskulpturen har en højde på 2,5 meter og en diameter på 1,30 meter. Privatfoto
Træskulpturen har en højde på 2,5 meter og en diameter på 1,30 meter. Privatfoto

Ny træskulptur holder øje med Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce