Ny rekord: Turister strømmer til egnen

Rømø med Lakolk Strand er det store tilløbsstykke og trækplaster, når det gælder turister og overnatningstal i Tønder Kommune. Af de cirka 1,7 millioner overnatninger, der blev registreret i 2018 i Tønder Kommune, var de 1,2 millioner på Rømø. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Ny rekord: Turister strømmer til egnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser markant vækst i antallet af overnatninger i Tønder Kommune i årets første seks måneder. - Det viser, at vi gør det rigtige, siger formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen, der advarer mod at ændre på noget, der virker.

RØMØ/TØNDER: Det går godt for turistbranchen i Tønder Kommune.

Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser en markant fremgang i antal af overnatninger i årets første seks måneder.

Fra januar til juni i 2018 var der 598.940 overnatninger fordelt på hoteller, campingpladser, sommerhuse, ferielejligheder m.m. I 2019 steg antallet af overnatninger i samme periode til 649.697. Det er en stigning på 50.757, svarende til rundt regnet otte procent, og det er et tal, der glæder formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen, Møgeltønder.

- Det er rigtig positivt, også set i lyset af, at de øvrige kommuner langs vestkysten, Esbjerg, Fanø og Varde, slet ikke kan levere en tilsvarende vækst. Tallene dokumenterer, at turisterne har fokus på Tønder, og at vi gør det rigtige, siger Martin Iversen.

Det er den unikke oplevelse ved en lille aktør, for eksempel hos Erhard Ehmsen fra Vadehavsmedjen i Ballum, der gør, at gæsterne kommer igen.
Martin Iversen, formand, Rømø Tønder Turistforening, Møgeltønder
Overnatninger
Ifølge Danmarks Statistik er der registreret følgende overnatningstal i første halvår 2019 (i parantes tallene fra 2018 i samme periode):Tønder Kommune: 649.697 (598.940) plus på 50.707

Fanø Kommune: 301.412 (296.130) plus på 5.282

Esbjerg Kommune: 250.868 (238.295) plus på 12.573

Varde Kommune: 1.313.331 (1.296.408) plus på 101.672

Rapport klar

De nyeste tal kommer samtidig med, at Tønder Kommune har modtaget en analyse vedr. erhvervs- og turismefremme, som Teknologisk Institut har gennemført. Analysen skal danne grundlag for en debat og beslutning om blandt andet en nyorganisering af det fremtidige turistsamarbejde.

Her er blandt andet et såkaldt destinationssamarbejde og dermed et formaliseret samarbejde mellem Tønder, Esbjerg og Fanø kommune i spil. Det vil betyde fælles ledelse og fælles økonom,i samt give adgang til udviklings og projektmidler. Den model er turistforeningens formand ikke er tilhænger af.

- Vi vil gerne samarbejde med Esbjerg og Fanø omkring Unescos Verdensarv og Nationalpark Vadehav. Men det skal ske med lokal forankring og lokal styring, med egne budgetter og egen markedsføring, siger Martin Iversen.

Når han er inkarneret modstander af et destinationssamarbejde, skyldes det også frygten for for megen politisk indblanding.

- Udviklingen skal drives frem og styres af erhvervslivet. Vi har ikke brug for en politisk styring, siger Martin Iversen.

Han har også en forklaring på den øgede turisttilstrømning.

- Det er den unikke oplevelse ved en lille aktør, for eksempel hos Erhard Ehmsen fra Vadehavsmedjen i Ballum, der gør, at gæsterne kommer igen. Så de små aktører er godt for de store, siger Martin Iversen.

Godt tilfreds

Når Tønder Kommune har bestilt analysen hos Teknologisk Instituts skyldes det ikke mindst, at der årligt bruges 11,5 millioner kroner til erhvervs- og turismefremme.

- Det er forholdsvis mange penge, konstaterer borgmester Henrik Frandsen.

Analysen munder ikke ud i konkrete anbefalinger.

Både Henrik Frandsen og Martin Iversen konstaterer ud fra analysen, at især de små virksomheder er godt tilfredse med den service, de oplever.

- Hvad angår resultatkontrakter viser analysen, at vi får det, vi bestiller siger Henrik Frandsen.

Ny rekord: Turister strømmer til egnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce