Ny højspændingsledning skærer Tønder Kommune midt over

Linjeføringen fra Endrup i nord til grænsen syd for Sæd ligger endnu ikke fast. Høringsfasen skal give lodsejere og andre mulighed for at komme med input før 400 Kv-linjen ligger fast, fortæller projektleder Christian Jensen. Screendump/Energinet

Ny højspændingsledning skærer Tønder Kommune midt over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energinet vil etablere en ny 400 Kv-højspændingsledning fra Endrup øst for Esbjerg i nord til grænsen ved Sæd i syd. Grundejere og naturområder langs den 75 kilometer lange linjeføring risikerer at blive berørt. Der er informationsmøde i Bredebro senere på måneden.

SÆD/TØNDER/REJSBY: Vi bruger alle strøm hver dag og hele tiden. I køleskabet, tørretumbleren og til belysning inde og ude og når aftensmaden tilberedes på komfuret. Uden strøm intet samfund. Det synlige bevis på strømmen vil nu berøre en lang række grundejere, landmænd og naturfolk, når Energinet mandag sætter gang i en måneds høringsfase for at finde frem til, hvor en ny linjeføring mellem grænsen og Endrup helt præcist skal gå.

- Der er mange ting i spil og rigtig mange interesser og faktorer, der skal tages hensyn til, siger Energinets projektleder, Christian Jensen.

Linjeføringen er foreløbigt foreslået i et bælte, der går tværs gennem Tønder Kommune, og som er op til fire-seks kilometer bredt på det bredeste sted. Bæltet går lige akkurat øst for Birkelev og Øster Gasse, tæt på Drengsted og helt hen til Hovedvej 11s østlige side ved Bredebro. Herefter går båndet ned øst for Sølsted Mose, mellem Rørkær og Jejsing og ned til grænsen ved jernbanen mellem Tønder og Nibøl og over til Vindtved ved Sæd.

Der er mange ting i spil og rigtig mange interesser og faktorer, der skal tages hensyn til.
Christian Jensen, Energinets projektleder på linjen Endrup-Grænsen
Den nye 400 Kv-linje
Energinet etablerer en ny luftledning fra Endrup øst for Esbjerg og ned til den tyske grænse.Projektet gennemføres i samarbejde med det tyske transmissionsselskab TenneT, som bygger sydfra fra Brunsbüttel nord for Elben og op til grænsen.

Den danske del af linjeføringen fra Endrup til Sæd er budgetteret til 1,8 milliarder kroner.

I bedste fald kan anlægsfasen med linjeføringen igangsættes i sommeren 2020.

Høringsfasen varer i 30 dage og sættes i gang den 9. april.

Der afholdes informationsmøde om den nye 400 Kv-linje i Bredebro Fritidscenter den 24. april kl. 19.
De 42 høje master, der blev rejst mellem Kassø og Tjele bliver erstattet af en ny, lavere og mere luftig variant på Endrup-Grænsen-linjen. Arkivfoto
De 42 høje master, der blev rejst mellem Kassø og Tjele bliver erstattet af en ny, lavere og mere luftig variant på Endrup-Grænsen-linjen. Arkivfoto

Miljø, dyr og natur

Den danske del af strækningen er 75 kilometer lang og skal ramme den tyske linjeføring et sted syd for Sæd.

Hvis man skal tro det foreløbige udkast, så går Natura 2000-området, Sølsted Mose, lige akkurat fri af linjeføringen. Men det får ikke formanden for Fugleværnsfonden i Danmark, Martin Iversen, til at slappe af. Fugleværnsfonden ejer to tredjedele af den 100 hektar store mose, der blev naturgenoprettet for 16 millioner kroner og genindviet i 2016.

Martin Iversen påpeger, at selv om den foreløbige linjeføring friholder Sølsted Mose, så skal Energinet også tages hensyn til ændringer, der kan påvirke miljø, dyr og natur.

Kollision uundgåelig

Især udsigten til, at der kommer en ny højspændingslinje i området, der i forvejen gennemskæres af en mindre højspændingsledning, kan eliminerer en skrøbelig bestand af fugle.

- Det er veldokumenteret, at store fugle og rovfugle kolliderer med højspændingsledninger. Sølsted Mose og Kongensmose i Draved er hjemsted for havørne og traner. Det er små og sårbare bestande, hvor der ikke skal meget til at rykke ved bestanden, siger Martin Iversen og peger på, at den nye linje - selv om den ikke fører lige over Sølsted Mose - vil udfordrer fuglenes trækrute østover mellem mosen og Draved.

For få år siden blev der på luftledningen mellem Kassø og Tjele anvendt master på 42 meter.

Nye master

Energinets Christian Jensen oplyser, at de nye 400 Kv-master, som Energinet ønsker at anvende på strækningen, er af en helt anden slags, der bliver både lavere og bredere:

- Det her er en anden type master, som er mere luftige, og som får en højde på mellem 30 og 35 meter.

Den danske del af linjeføringen mellem Endrup og Sæd er budgetteret til at koste 1,8 milliarder kroner. Hvor præcis linjeføring skal gå skal høringsfasen, der sættes i værk den 9. april være med til at fastslå. Indtil videre er alt i spil.

- Man kan sige, at indtil videre er alt inden for bæltet en mulighed, siger projektlederen.

Ny højspændingsledning skærer Tønder Kommune midt over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce