Ny forening bakker kulturlivet op

4+ har i de senere år stået for optakten til Tønder Festival - som her i 2017, da Hudson Taylor varmede op på Torvet i Tønder. Men ideen om at bakke den lokale kultur op, bliver nu større og bredere end hidtil med det nye Kulturkraft Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Ny forening bakker kulturlivet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4+, som siden 2015 har stået for optakten til Tønder Festival, har vokseværk. Nu kommer Kulturkraft Tønder, som skal bakke op om kulturelle fremstød i hele Tønder Kommune.

TØNDER: Kulturkraft Tønder er en realitet. Det står klart efter mandagens stiftende generalforsamling på Hagge's Musik Pub i Tønder. Den nystiftede forening er en udbygning af de tanker, der er bag Tønder Festivals koncept 4+, som hvert år i dagene op til festivalen byder ind med en lang række arrangementer.

Tanken er nemlig at bakke op om de kulturelle tiltag, der allerede eksisterer.

Ved mandagens generalforsamling blev der også valgt en formand, og det er Finn Hansen, som nu skal sætte retningen for Kulturkraft Tønder. Finn Hansen er også formand i Højer Lokalråd, ligesom han også er i Landdistrikts- og Bosætningsudvalget. Kulturkraft Tønder bliver en paraplyorganisation, som 4+ blandt andet vil indgå under:

- Kulturkraft Tønder bliver paraplyorganisationen, mens 4+ blandt andet går ind under. Under Kulturkraft Tønder kommer også Tour de Tønder, som vi skal administrere. Det samler en masse viden, og vi vil kunne sparre, idéudvikle og generelt samarbejde med de forskellige arrangementer i Tønder Kommune, forklarer Finn Hansen.

God opbakning

At dømme efter fremmødet til mandagens generalforsamling, så er der god opbakning til det nye initiativ. I hvert fald mødte op mod 50 interesserede op ved generalforsamlingen, forklarer daglig leder af Hagge's Musik Pub og koordinator i 4+, Lene Jensen:

- Det gik rigtig godt, og der var et fint fremmøde. Vi har vel været 40-50 personer - både privatpersoner og repræsentanter fra foreninger. Nu er det næste for Kulturkraft, at vi skal i gang med at understøtte alle de tiltag, der allerede er i gang, siger hun og tilføjer:

- Jeg kan sige så meget, at vi blandt andet snart kommer med noget til Kniplinge-Festivalen. Der kommer snart et program fra os, lyder det fra Lene Jensen.

Ny forening bakker kulturlivet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce