Nedtur: TM Tønder tabte herrefight på hjemmebanen

TM Tønder kæmpede hårdt i hjemmekampen mod oprykkerne fra HC Midtjylland. Men lige lidt hjalp det. Holdet fra Tønder tabte med ét mål. Her er det hjemmeholdets Alexander Hansen, der kæmper sig igennem.Foto: FLemming Andersen

Nedtur: TM Tønder tabte herrefight på hjemmebanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tændt og oplagt TM Tønder-hold tog mod oprykkerne fra HC Midtjylland hjemme i Tønder hal 2. Kampen blev intens med masser af herrefight og gnist, men TM Tønder måtte se sig slået, efter at HC Midtjylland scorede i kampens døende sekunder.

Tønder: Det så længe rigtig, rigtig godt ud.

Alligevel endte det trist for TM Tønder, da de søndag eftermiddag tog mod oprykkerne fra HC Midtjylland hjemme i Tønder hal 2 i herrehåndboldens 1. division.

438 entusiastiske publikummer kunne ellers glæde sig over et heroisk kæmpende TM Tønder-hold, der viste vilje og gejst, og som arbejdede hårdt for hver eneste bold. Også på bænken fornemmede man gnisten var tilbage, og i det hele taget havde man en god fornemmelse gennem det meste af kampen.

Bevares, de to hold fulgtes ad det meste af kampen, men et indhop af målmand Henk Meyer gav TM Tønder lidt ekstra luft, og det lykkedes endda TMT at gå til pausen med en føring på to mål, 14-12. Godt nok blev Jimmi Elmgaard skadet midt i første halvleg, men TM Tønder-holdet rykkede tættere sammen, og trods Elmgaards exit, stod forsvaret godt.

Men det gik bare ikke vores vej til sidst, og sådan er det i håndbold.
Torben Sørensen, cheftræner TM Tønder
Kampen i tal
Herrehåndbold 1. division: TM Tønder - HC Midtjylland 25-26 (14-12)Målscorere TM Tønder: Felix Kasch 9, Casper Rahr Madsen 3, Jimmi Elmgaard 3, Alexander Hansen 2, Thomas Schultz Clausen 2, Benjamin Holm 2, Andreas Damgaard 2, Lasse Nikolajsen 1, Jacob Lyck 1.

HC Midtjylland: Sebastian Wistoft Jensen 8.

Udvisninger:

TM Tønder 4x2 min. HC Midtjylland 4x2 min.

TM Tønder spiller næste kamp søndag den 15. september kl. 18.30 på udebane mod HEI Skæring.
Der blev gået til vaflerne, hvilket tydeligt ses på Jeppe Jonassons iturevne trøje. Han måtte afløse Jimmi Elmgaard på stregen, da Elmgaard måtte udgå med en skade.Foto: Flemming Hansen
Der blev gået til vaflerne, hvilket tydeligt ses på Jeppe Jonassons iturevne trøje. Han måtte afløse Jimmi Elmgaard på stregen, da Elmgaard måtte udgå med en skade.Foto: Flemming Hansen
Foto: Flemming Andersen

Gylden mulighed spildes

Det gode spil og gejsten fortsatte hos TMT i anden halvleg, hvor hjemmeholdet på et tidspunkt tidligt i halvlegen øgede føringen til tre mål, og frustrationerne begyndte at brede sig hos udeholdet. Men TM Tønder formåede ikke at snøre sækken om kampen, og oprykkerne fra HC Midtjylland, der har fået en god start på sæsonen, er vant til at vinde kampe, og de kæmpede sig tilbage. I det attende minut får HC Midtjylland udlignet til 19-19.

Efterfølgende må TM Tønders Timmi Ejmar udgå, formentlig med en brækket næse, efter en uheldig forsvarsaktion, så TM Tønder bliver endnu tyndere besat på bænken.

Herefter skiftes holdene til at score, og ved stillingen 24-24 et par minutter før tid, får TM Tønder den gyldne mulighed for at trække sejren hjem. Gæsterne fra HC Midtjylland får udvist Andreas Sommer i to minutter, og TM Tønder kan spille i overtal. Thomas Clausen brænder dog fra fløjen, og gæsterne scorer efterfølgende. Alexander Hansen får udlignet for TMT, og med 17 sekunder igen på haluret, tager HC Midtjylland timeout.

Taktikken bliver godt sat op, og gæsterne scorer sejrsmålet til 25-26 et par sekunder før tid.

Hjemmeholdets Felix Kasch var flyvende, og scorede ni mål i kampen. Desværre var det ikke nok til en hjemmesejr.Foto: Flemming Andersen
Hjemmeholdets Felix Kasch var flyvende, og scorede ni mål i kampen. Desværre var det ikke nok til en hjemmesejr.Foto: Flemming Andersen
Foto: Flemming Andersen

Ærgerlig træner

Cheftræner for TM Tønder, Torben Sørensen, var forståeligt nok ærgerlig over det snævre nederlag efter kampen.

- Jeg synes, vi må kæmpe lidt med det hele i dag. Vi får to mand på skadestuen, og Andreas (Damgaard red.) sidder med en kæmpe bule i panden. Så vi blev nok ramt lidt på bredden i anden halvleg, sigerTorben Sørensen.

Han konstaterer, at sejren var indenfor rækkevidde, men at forsvarspillet blev lidt ramt i anden halvleg.

- Jeg synes egentlig, vi spiller godt i perioder, men vi får bare for lidt ud af det. Og så bliver vi pumpet i forsvaret, og giver målmanden nogle svære arbejdsbetingelser i anden halvleg. Henk (Meyer red.) kommer ind og gør en forskel i første halvleg, og Felix (Kasch red.) har en god dag. Men det gik bare ikke vores vej til sidst, og sådan er det i håndbold. Vi må arbejde videre med at få tingene til at gå vores vej, siger Torben Sørensen.

TM Tønder tabte med ét mål på hjemmebane mod oprykkerne fra HC Midtjylland.Foto: Flemming Andersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce