Naturvejledere vil sætte naturen i bevægelse

Hans Tonnesen (t.h.) og Bo Tonnesen arrangerer for femte gang Naturens Dag midt i Tønder. Den centrale beliggenhed byder nemlig på masser af naturoplevelser - og er en klar opfordring til, at man altid kan få noget nyt og spændende ud af naturen. Foto: Niklas Majgaard

Naturvejledere vil sætte naturen i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag hylder Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet mulighederne i den frie natur, når der er Naturens Dag. I Tønder giver to naturvejledere sig til at dele ud af lige dele viden og sjove aktiviteter i det grønne.

TØNDER: Naturen er lige udenfor døren, og med Naturens Dag vil Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Friluftsrådet og Tønder Kommune gerne gøre sit til, at flere får inspiration til at tage ud i det grønne. Og gerne med aktiviteter - det er nemlig tanken bag et af de arrangementer, som man søndag kan opleve i anledning af Naturens Dag.

I Tønder er naturvejlederne Hans Tonnesen og Bo Tonnesen nemlig på opgaven, og de to bestyrelsesmedlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening Tønder er klar med en lang række aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i årets tema - "bevægelse i naturen".

For hvordan kan man bruge den natur, der er lige udenfor hoveddøren? Det grublede de to naturvejledere lidt over, og det er blevet til et spændende søndagsprogram, forklarer Bo Tonnesen fra Danmarks Naturfredningsforening.

- Når man har noget bynær natur, så behøver man ikke nødvendigvis at stå ude i Vadehavet for at få en naturoplevelse. Det gode ved, at vi her i Tønder også har natur midt i byen er, at man let kan komme til. Det vil vi gerne bruge på Naturens Dag, forklarer han.

- Når børn og unge først har lært at sætte pris på den bynære natur, så er der også gode chancer for, at de gerne vil videre til det helt store. Det er i hvert fald vores håb, at vi kan inspirere til det.
Bo Tonnesen, naturvejleder og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Tønder.
Natur flere steder
Naturens Dag markeres ved Medborgerhuset i Tønder søndag fra 10.00-13.30, mens der også er arrangementer i Bredebro samt hos Tønder Spejderne i Tved. Tønder Spejdernes arrangement finder sted søndag fra klokken 13.00 til 16.00, og det er på Tved 2A, 6270 Tønder.I Bredebro står Bredebro Lokalråd for en vandretur i Brede Ådal søndag. Det er med start klokken 9.30 og 10.30 fra spejderhytten på Søgårdsvej 1 mellem Bredebro og Løgumkloster.

Bueskydning, fiskeri og klugestage

Søndagens arrangement finder sted lige midt i Tønder - ved Medborgerhuset og Sparekassebroen. Her kan du prøve kræfter med alt fra fysiske aktiviteter som springning med klugestage og bueskydning til et spil "naturbanko".

Men børnene kan også kaste sig over en mere afslappet disciplin, der samtidigt er spændende - nemlig fiskeri. Selv midt i byen er der især skaller at fange, og det er en aktivitet, der i de senere år har været et sandt hit på Naturens Dag, forklarer Hans Tonnesen.

- Vi bruger "Sparekassebroen" som mødested, for her er mange muligheder på ét sted. Vi plejer at lade børnene fiske lidt herfra. Der er mest skaller at fange, men det er en spændende aktivitet, der måske kan sætte gang i nogle nye lystfiskere også.

Naturens Dag handler om at inspirere og oplyse. De to vejledere håber, at årets arrangement kan være med til at inspirere flere til at bruge naturen, siger Bo Tonnesen.

- Når børn og unge først har lært at sætte pris på den bynære natur, så er der også gode chancer for, at de gerne vil videre til det helt store. Det er i hvert fald vores håb, at vi kan inspirere til det.

Naturvejledere vil sætte naturen i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce