Nationalparken støtter lokale projekter og arrangementer

Bord-bænksættet på billedet er resultatet af et støttebeløb, som tidligere er blevet givet fra Nationalpark Vadehavet. Sættet står ved Møllekilen i Ballum Enge. Foto: Sara Lindholt

Nationalparken støtter lokale projekter og arrangementer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskudspuljen fra Nationalpark Vadehavet blev øget med 25.000 kroner. 10 ansøgere fik ikke penge fra Nationalparken.

Tønder: Nationalpark Vadehavet har netop givet tilsagn til 20 ansøgere om støtte på til sammen 100.000 kroner til lokale projekter og arrangementer.

Ansøgningerne spændte lige fra friluftsprojekter, friluftsfaciliteter og naturprojekter til netværksarrangementer og events.

Nationalparken fik langt flere ansøgninger, end det var forventet. Derfor bestemte nationalparkens bestyrelse at øge puljen med 25.000 kroner, så der i alt var 100.000 kroner at dele ud af.

På trods af det måtte man sige nej til 10 ansøgere.

- Selv om det naturligvis er kedeligt ikke at kunne imødekomme ellers fine ansøgninger, så glæder vi os over, at så mange ønsker at være med til at forbedre naturen og muligheden for at komme ud og opleve nationalparken, siger projektkonsulent Sara Lindholt fra Nationalpark Vadehavet.

Nationalpark Vadehavet uddeler penge igen næste år.

De heldige

I år har følgende fået støtte:

Naturcenter Tønnisgaard på Rømø får 9964 kroner til netværksarrangementet Havfald i Vadehavet.

Tinglev Rideklub får 10.000 kroner til oplysning om bæredygtig færdsel til hest i forbindelse med eventen Rømø Beach Jump.

DATS - Dansk Amatør Teater & Scenekunst får 10.000 kroner til et offentligt arrangement i forbindelse med Seniorteatercamp, der forventes afholdt ved Højer Sluse.

En privat lodsejer ved Astrup nær Skærbæk får 10.000 kroner til nye bord/bænksæt, der opsættes ved Vestkystruten.

Stiudvalget Ballum Landsbyforening får 10.000 kroner til friluftlivsprojektet 'Klar til vadehavsvandring'.

Grundejerforeningen Kromose Syd på Rømø får 9000 kroner til ny trappe, der forbinder Chresten Kommesvej med stranden.

Sneum-Tjæreborg Lokalråd får 10.000 kroner til friluftlivsprojektet Sneum Sluse projektet, hvor lokalrådet sammen med Darum Lokalråd vil anlægge friluftsfaciliteter ved Sneum Sluse, blandt andet en havkajakrampe.

Darum Lokalråd får 10.000 kr. til friluftlivsprojektet Cykelrute - Darum Marskgårde, der forbinder Darum med Vestkystruten.

Havneby & Kirkeby Digelag får 10.000 kroner til en sti på Kirkeby Dige, og udvidelse og forstærkning af samme.

Fugleværnsfonden får 10.000 kroner til naturprojektet Rydning af Rosa rugosa ved Stormengene på Rømø.

Nationalparken støtter lokale projekter og arrangementer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce