Mesterskabsdrømmen kørt i pit: Ole Petersens mesterskab eksploderede med bagdækket

Ole Petersen måtte køre i pit med et eksploderet bagdæk, efter at han var blevet påkørt. Et pitstop, der kostede ham mesterskabet.Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Mesterskabsdrømmen kørt i pit: Ole Petersens mesterskab eksploderede med bagdækket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Racerkøreren Ole Petersen fra Bredebro måtte se sig slået, da mesteren i årets Danish Supertourisme Turbo-klasse skulle findes i weekenden på Padborg Park. En påkørsel betød, at det mesterskab, han var storfavorit til at vinde, gled ham af hænde.

Padborg/Bredebro: Det blev ikke til den ventede sejrsfest for den unge racerkører, Ole Petersen og hans team, da sæsonfinalen i Danish Supertourisme Turbo-klassen (DST) blev kørt i den forgangne weekend på Padborg Park.

Ole Petersen var før weekendens løb på en sikker førsteplads i serien, og var 30 point foran konkurrenterne. Men Ole Petersen blev påkørt i første heat, og måtte køre i pit med et punkteret bagdæk. Det ærgrer naturligvis Ole Petersen.

- Vi havde egentlig en ok fart i bilen, vi var bare lidt uheldige, at en gæstekører valgte at påkøre os. Bagdækket eksploderede, og jeg var nødt til at køre i pit. Det ødelagde vores chance for at tage mesterskabet, forklarer Ole Petersen.

- Bagdækket eksploderede, og jeg var nødt til at køre i pit. Det ødelagde vores chance for at tage mesterskabet
Ole Petersen, racerkører

En god sæson

At mesterskabet ikke kom til Bredebro i denne sæson, er en ekstra bitter pille at sluge for Ole Petersen. For langt det meste af sæsonen har han tilbragt i den sjove ende af tabellen.

- Vi har været i toppen stort set hele sæsonen, og har ført den sidste halvdel. At det så lige er uheldigt, at der kommer en og påkører mig, det er ikke lige en superfed slutning på det hele. Men sådan er det nogen gange. Ræs er ikke altid retfærdigt, lyder det videre fra en skuffet Ole Petersen.

Han kan ikke helt sige sig fri for at være lidt bitter over, at sæsonen skulle slutte på denne måde. Han føler, at påkørslen måske var forsætlig.

- Man kan jo ikke sige, om det er gjort med vilje, men man kan da have tankerne om det. Det lignede en bevidst handling, men det er ikke noget, jeg kan bevise, fortsætter han.

Tager en tænkepause

Ole Petersen og teamet bag har endnu ikke besluttet, hvad der nu skal ske. Og om de overhovedet vil fortsætte endnu en sæson.

- Nu har vi valgt lige at trække stikket et par uger, og lige tænke os om, hvad vi har lyst til at gøre. Det er ikke sjovt at bruge en masse tid og penge på noget, og så kommer der en den sidste weekend og ødelægger det hele, lyder det fra Ole Petersen.

Efter weekendens afsluttende løb på Padborg Park kunne Martin Andersen hæve mesterskabstrofæet, mens Ole Petersen altså måtte nøjes med den ærgerlige andenplads.

Mesterskabsdrømmen kørt i pit: Ole Petersens mesterskab eksploderede med bagdækket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce