Masser af Morris i Tønder på lørdag

Det er denne type biler, man kan beundre på lørdag i Tønder.Arkivfoto

Masser af Morris i Tønder på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag kan man beundre op mod 80 Morris Minor på festivalpladsen i Tønder. De gæster byen i forbindelse med Nordisk Morris Minor Klubbs årsmøde.

Tønder: Hvis man har hang til biler - og måske endda har en særlig kærlighed for de gamle Morris Minor, så bliver det en god lørdag i Tønder.

Her kan man nemlig få lov at beundre op mod 80 Morris Minor/Morris 1000, hvis man lægger vejen forbi festivalpladsen, og går til parkeringpladsen bag Tønder Museum. Her vil bilerne trone fra klokken cirka 11.15 til klokken 14.

Man kan helt sikkert også få sig en god Morris-snak med nogle af bil-entusiasterne, der kommer fra både Schweiz, Holland, Tyskland, England, Norge, Sverige og Danmark.

Det årlige træf

Årsagen til, at de mange biler er samlet, er det årlige træf i Nordisk Morris Minor Klubb. Klubben blev stiftet i 1978 i Norge (derfor det ekstra b i klubb), og der er træf hvert år. Træffet går på skift mellem Sverige, Norge og Danmark, og i år er træffet altså nået til Danmark og Tønder.

- Vi hygger os, og får rigtig mange gode snakke, fortæller Kim Kleis, der sammen med Karen Thomsen har været med til at arrangere årets træf.

Officielt løber træffet fra fredag til søndag, hvor bilerne og deltagerne har base i Rudbøl, men med årene er træffet blevet af længere varighed.

- Nogle kommer allerede weekenden før træffet, og bliver til midt i ugen efter. Vi er jo efterhånden mange af medlemmerne, der er nået lidt op i årene, så vi har tid til at samles, forklarer Kim Kleis.

Bilerne præmieres

Ved det årlige træf er bilerne ekstra shinet op. Det er nemlig her, at der bliver delt præmier ud.

- Der deles præmier ud i seks klasser. Det er i klasserne Van, Cabriolet, To-dørs, Fire-dørs, Bindingsværk/Traveller og Pick-up. Og i hver af de seks klasser, deles der to priser ud. Henholdsvis i en åben klasse og i original-klassen. Den sidste skal man have et certificat på bilen for at vinde, forklarer Karen Thomsen.

Publikum vælger favorit

De bedste biler i hver klasse vælges af deltagerne i årstræffet. Men publikum får også lov til at vælge deres favorit.

- Alle, der kommer ned på pladsen, kan stemme på den flotteste bil. Så vi vælger en publikumsfavorit, siger Kim Kleis, der understreger, at alle er velkomne på pladsen, eller til at beundre bilerne, når de kører fra Rudbøl, via Møgeltønder til festivalpladsen i Tønder.

- Vi kører fra Rudbøl omkring kl. 9.30, herefter kører vi via Møgeltønder, ind ad Ribe Landevej og Kongevej til p-pladsen, hvor Open Air-scenen plejer at stå til festivalen. Her regner vi med at lande omkring klokken 11 - 11.15, fortæller Kim Kleis.

Masser af Morris i Tønder på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce