Mand fløjet til Rigshospitalet: Eksplosion satte villa i brand

Det brænder på Birkevej i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Mand fløjet til Rigshospitalet: Eksplosion satte villa i brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En mand er i kritisk tilstand blevet fløjet til Rigshospitalet efter en eksplosionsagtig brand i en virksomhed på Birkevej i Bredebro.

Bredebro: En ejendom på Birkevej i Bredebro er brændt ud. En mand er kommet alvorligt til skade, og er blevet fløjet i helikopter til Rigshospitalet, der har en specialiseret afdeling for brandsår.

- Det er alvorligt. Han er i kritisk tilstand, det vil sige, at han er i livsfare, forklarer vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden var på arbejde i ejendommen, da eksplosionen skete og branden brød ud.

Dermed er det blevet en sag for Arbejdstilsynet, der er på vej til stedet sammen med politiets brandefterforskere.

- Vi kan ikke sige mere om hvad der er sket og hvilken type væske der er tale om, før de har været inde. Det afhænger af temperaturen, hvornår vi kan komme ind, siger politiets vagtchef.

Der var ikke andre til stede i selve bygningen, fortæller vagtchefen, der samtidig oplyser, at virksomheden på stedet er landbrugsrelateret - enten et landbrug eller en maskinstation.

Tagkonstruktionen  har lidt massiv skade under branden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tagkonstruktionen har lidt massiv skade under branden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

30 brandfolk

Indsatsleder hos Brand & Redning Sønderjylland, Bent Hansen, fortæller, at der var omkring 30 brandfolk i gang med slukningsarbejdet.

Meldingen om branden kom klokken 11.32, og der kom hurtigt hjælp fra værnene i Bredebro, Løgumkloster, Visby, en tankvogn fra Skærbæk samt en stigevogn fra Tønder. Eftersom branden havde eksplosionsagtig karakter, gik det hurtigt, og der var derfor ikke meget at redde for de mange brandfolk.

- Allerede da de første brandfolk ankom til ejendommen, stod flammerne op af taget og ud gennem vinduerne, siger indsatsleder Bent Hansen.

Torsdag eftermiddag var der stadig efterslukning i gang.

Brandfolk og politi er talstærkt til stede i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Brandfolk og politi er talstærkt til stede i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Slukningsarbejdet er i fuld gang på stedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Slukningsarbejdet er i fuld gang på stedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Mand fløjet til Rigshospitalet: Eksplosion satte villa i brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce