Lokalt speedwaytalent modtog EM-titlerne i København

Mads Hansen måtte dog ikke tage hjem fra København tomhændet. Han modtog EM-titlerne fra sidste sæson på scenen. Foto: NiklasMajgaard

Lokalt speedwaytalent modtog EM-titlerne i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det blev desværre ikke til nogen priser for Mads Hansen, da der lørdag aften blev afholdt Dansk Motorsport Award i København.

FRIFELT/KØBENHAVN: Ved prisuddelingen lørdag aften var Mads Hansen for fjerde gang blandt de nominerede i salen ved dansk motorsports gallafest, men titlen som "Årets Speedwaykører" tilfaldt Niels Kristian Iversen, ligesom det heller ikke blev til en pris for det danske U21-speedwaylandshold, der af Danmarks Motor Union var blandt de nominerede til titlen som årets motorcykelkører.

Mads Hansen begyndte til gengæld aftenen på scenen, da han modtog en del af titelhøsten for 2018 i form af den individuelle EM-titel i U19 samt landsholdets U21-EM. Titlerne blev præsenteret på scenen af Danmarks Motorunion, som blandt andet repræsenterer dansk speedway.

Selvom det ikke blev til nogen af speedwayens hovedpriser, så er det en særdeles tilfreds og glad Mads Hansen, der i København så tilbage på året, der gik:

- Det er jo altid sjovt at være oppe mod de store, og det må man i den grad sige, at jeg var i Årets Speedwaykører. Det giver altid et godt skub til moralen, at ens præstationer bliver set, så det er altid fedt at være med til showet her.

2019-kalenderen banker for alvor på for Mads Hansen. Allerede i slutningen af marts er der sæsonpremiere, og den kommende tid står derfor på lige dele sæsonforberedelser og træning for europamesteren fra Frifelt.

Lokalt speedwaytalent modtog EM-titlerne i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce