Lokale erhvervsdrivende samlet i kamp mod store vindmølle

Udsigten til at få store vindmøller endnu tættere på end de har dem i forvejen, har fået en gruppe erhvervsdrivende i Lydersholm til at danne en arbejdsgruppe, der kulegraver projektet og forløbet. Fra venstre ses Anita Rosgaard og Anette Larsen, der begge arbejder med sundhedsprojekter, Bjarne og Morten Jasewicz, der er ejensmægler, maskinhandler Brian Rosgaard, vinimportør Uwe Iwersen og Ken Andersen, der står bag et lokalt cateringfirma. Fotograf: André Thorup

Lokale erhvervsdrivende samlet i kamp mod store vindmølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De har lovet, at "hver en sten vil blive vendt" i sagen om de seks store vindmøller, der ønskes rejst mellem Sæd og Lydershom. Netop nu er arbejdsgruppen "De bekymrede naboer" i gang med at nærlæse 10.000 dokumenter, og hvad de ind til videre er s

LYDERSHOLM: Den 30. maj udløber den offentlige høringsfasen for den lokalplan, der skal åbne for opstilling af seks store vindmøller mellem Sæd og Vindtved langs den dansk-tyske grænse. I udkanten af Lydersholm er Morten Jacewicz og hans familie blandt dem, der i givet fald bliver en af de nærmeste naboer til møllerne. Lige nu har Morten Jacewicz 1800 meter i sydlig retning ud til den nærmeste af de store møller, der er rejst på tysk side.

- Når de er i gang, kan vi hører hvert vingesus, siger han.

Bliver projektet på dansk side realiseret, vil der fra Morten Jacewiczs ejendom være 1600 meter til nærmeste mølle - i sydvestlig retning, der er den fremherskende vindretning i området. 

- Vi ved bedst af alle, hvor meget møller larmer, og nu har vi udsigt til langt mere støj end fra de eksisterende møller, siger Morten Jacewicz.

Projektet
Vindtved-projektet tager udgangspunkt i opstilling af seks Vestas-møllerpå 3,45 MW med en navhøjde på 87 meter, en rotordiameter på 126 meter og en totalhøjde på ca .150 meter.De seks møller opstilles på en lige linje parallelt med den tyske grænse med indbyrdes afstand på 390 meter.

Vindmølleparkens samlede el-produktion vil kunne dække ca. 16.325 husstandes årlige forbrug.

Projektmagerne, Ecopartners Aps, Egå, har lagt op til, at 66 procent af vindmølleandelene vil blive udbudt lokalt i Tønder Kommune, hvilket er noget mere end loven, der stiller krav om udbud af mindst 20 procent.

Sideløbende med Vindtved-projektet arbejdes på tysk side med et projekt der omfatter opstilling af otte vindmøller med en totalhøjde på op til 200 meter og dermed godt 50 meter højere end de største, der står i området netop nu.

Arbejdsgruppen

Han er medlem af en arbejdsgruppe med bl.a. syv andre erhvervsdrivende i Lydersholm-området, der ud over at have indsamlet protestunderskrifter også har annonceret "at hver en sten i sagen vil blive vendt". Gruppen har gennem en anmodning om aktindsigt hos kommunen fået udleveret omkring 10.000 dokumenter, der netop nu bliver nærlæst og blandt andet skal danne grundlag for at afgive høringssvar.

- Vi har faktisk ikke tid til det her. Men nu ofrer vi en måned på det, for hvis ikke vi får stoppet det her og nu, så kommer vindmøller op, som vi skal se på og leve med i 25 år, siger Morten Jacewicz.

Anita Rosgaard og Anette Larsen er ligeledes medlemmer af gruppen. Begge arbejder som selvstændige med sundhedsprojekter i området. Anita Rosgaard er diætist og står bag et jogastudie, mens Anette Larsen står bag et baby- og barselsmotel. Sundhed- og velværetiltagene kræver tid og rolige omgivelser, og harmonerer ikke med larm fra vindmøller og en uafklaret situation om negative helbredseffekter fra vindmøllers lavfrekvensstøj.

Helbredsundersøgelsen

 

Den manglende, dokumenterede viden om negative helbredseffekter fik tilbage i 2013 bl.a. Miljøministeriet og Sundhedsministeret til at iværksætte en sundhedsundersøgelse. Den skulle have været klar ved  udgangen af 2015, men foreligger endnu ikke. Og der er ikke sat endelig dato på, hvornår den bliver klar.

Lydersholm-gruppen hæfter sig ved, at kommunalbestyrelsen i Tønder tilbage i april 2015 besluttede, at der skulle arbejdes videre med mølleprojektet langs grænsen, og at det i mødereferatet blev præciseret, at der politisk lægges stor vægt på lokalt medejerskab og opbakning, og "at sundhedsundersøgelsens resultater tages i betragtning og indgår i den samlede vurdering".

- Når sundhedsundersøgelsen ikke foreligger, kan vindmølle-planen ikke behandles, vurderer "de bekymrede naboer".

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune, Bo Jessen (V), siger, at han ikke kender tidshorisonten for, hvornår undersøgelsen ligger klar.

- Men ud fra det, vi har hørt indtil nu, tror jeg, at det bliver svært at konkludere noget entydigt, siger Bo Jessen.

Men kan I med beslutningen fra april 2015 så overhovedet besluttet noget før resultaterne af undersøgelsen foreligger ?

- Det kræver i givet fald et politisk flertal der siger, at nu har vi ventet længe nok, og så måske henholde sig til lignende undersøgelser fra andre steder, siger Bo Jessen.

Efter afslutning af den nuværende høringsfase den 30. maj er der lagt op til, at indsigelser og kommentarer skal behandles først i forvaltningen og siden politisk i teknik- og miljøudvalget og siden i byrådssalen. Det forventes at ske enten i i slutningen af juni eller kommunalbestyrelsesmødet sidst i august.

  

Lokale erhvervsdrivende samlet i kamp mod store vindmølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce