Levende historie med høj hat og kanonkugler i køkkenet

Formanden for Rømøs lokalarkiv, Mary-Anna W. Larsen, (t.v.) trækker i festtøjet, Jørn H. Carl er iført høj kommandørshat, mens Merete Carl er tyende, altså tjenestepige. Trioen har sat sig for at fortælle turister og andre interesserede om Rømøs kommandører og deres kvinder. Det foregår på Nationalmuseets Kommandørgård i Toftum, der blev opført i 1749 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn, skipper Harcke Thadens. Sidstnævnte importerede 15.000 mursten fra Holland for at opføre den stråtækte bygning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Levende historie med høj hat og kanonkugler i køkkenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rømø Lokalmuseum og Nationalmuseets Kommandørgård har indledt et samarbejde, der på en ny måde kaster lys over "Rømøs kommandører og deres kvinder". I spidsen for historieformidlingen står Mary-Anna W. Larsen og Jørn H. Carl, der begge er af gammel kommandørslægt.

JUVRE: Hvorfor ligger der en kanonkugle i køkkenet? Og hvordan smager en snaps, hvor der bogstaveligt taget er rav i?

Svar på disse spørgsmål og mange andre, man måtte brænde inde med, leveres i denne sommer på Nationalmuseets Kommandørgård i Toftum på Rømø. I kommandørgårdens lade her har Rømø Lokalmuseum de seneste år haft en udstilling om øens historie og liv i gamle dage, og denne præsentation bestående af billeder og plancher peppes nu op med et stykke "levende" historie.

Det levende indslag er Mary-Anna W. Larsen, Jørn H. Carl og dennes hustru Merete. Trioen har sat sig for at formidle Rømøs historie på en ny måde.

Både Mary-Anna W. Larsen og Jørn H. Carl er i femte og sjette generation efterkommere af ægte Rømø-kommandører, så det er også lidt familie-historie, som de fortæller, når de tager turister og andre interesserede med på rundtur.

Det foregår for Jørn H. Carls vedkommende iført høj hat og ulden frakke, mens Mary-Anna W. Larsen som kommandør-hustru trækker i fineste kjole. Merete Carl har rollen som tyende - tjenestepige - iført en ægte Rømø-dragt.

Det sker, at jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke kan svare på. Men så går jeg hjem og læser op, og så kan kan jeg fortælle det næste gang.
Mary-Anna W. Larsen, turistguide og leder af lokalhistorisk arkiv Rømø, Kongsmark
Tilbage i tiden
Rømø Lokalmuseums guidede ture gennem Nationamuseets Kommandørgård i Toftum indledes onsdag den 11. juli kl. 13. Turene gentages herefter hver onsdag på samme tid frem til 1. august.

Den første halve time foregår turen på dansk, derefter en halv time på tysk.

Deltagerne kan vælge mellem to emner:

"Kommandørens liv til søs og på øen" samt "Kvindernes liv i hverdagen på gården".

Tilbage i tiden

Den fine påklædning er blev indkøbt med baggrund i den fonds-støtte, som formidlingsprojektet har modtaget. Både Kulturelt Forum og den lokale Juvre Fond har bidraget.

At både Mary-Anna W. Larsen og Jørn H. Carl hver især kan deres Rømø-historie kan blandt andet ses på lokalhistorisk arkiv, hvor Mary-Anna W. Larsen ikke kun er daglig leder, men også har medvirket til adskillige publikationer. Hun er ikke mindst er kvinde bag Rømøs omfattende slægtsarkiv.

Jørn H. Carl er manden bag bogen "Sct. Clemens Kirke på Rømø - fortællinger, historie og ro", som Rømø menighedsråd udgav forleden. Bogen rummer ud over historiske fakta en del fortællinger, der har deres udgangspunkt i og omkring kirken. Og forfatteren beskæftiger sig ikke mindst med de store kommandørsten på kirkegårdens nordside. Her står også gravstenen, der er rejst for kommandørslægten Carl. "Hans Hansen Carl den yngre", der blev kommandør som bare 24-årig, er Jørn H. Carls tip tip tip oldefar.

Jørn H. Carl har beskæftiget sig intensivt med sin families og Rømøs historie. De sjove, skæve, men også grumme og tragiske historier nærmest vælter frem, når han iført kommandørtøj og hat tager besøgende med gennem udstillingen, der er opstillet rundt om det hvalskelet, som museet har modtaget i forbindelse med den store hvalstranding på Rømø tilbage i 1996. Dengang døde 16 kaskelothvaler i lavvandet uden for Lakolk, og hændelsen er stadig den største registrerede hvalstranding i Danmarkshistorien.

Kvindens rolle

Hvordan det gik til hjemme på gården, når fædre og sønner drog mod Ishavet, fortæller Mary-Anna W. Larsen og Merete Carl. Følger man dem igennem kommandørgårdens stuer med de hollandske fliser samt tapet, det gamle ur med et klokkeværk, men to urskiver samt køkkenet med kanonkuglen i vindueskarmen, får man indtryk af både hverdag og velstand.

Til de mere unikke informationer hører oplysningen om, at Rømø-kommandørerne oftes overdrog deres gård til den yngste datter og altså ikke den ældste søn.

Det skyldtes ifølge Mary-Anne W. Larsen for at tage højde for mændenes farlige færd og den indbyggede risiko for, at de ikke vendte hjem. Og hvis uheldet var ude, ville enkerne være bedre tjent med at blive forsørget af en datter end en svigerdatter.

- Det sker, at jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke kan svare på. Men så går jeg hjem og læser op, og så kan kan jeg fortælle det næste gang, fortæller Mary Anna W. Larsen om sit virke som guide og formidler.

Hvad kanonkuglen angår, behøver hun ikke at læse op på historien.

- Den blev brugt til at knuse sennepskorn, forklarer hun.

Mod slutningen af rundturen, der i øvrigt foregår på dansk og på tysk, byder hun også på en forfriskning. Den består af "tørt brød" bagt efter en opskrift fra 1700-tallet, og for at brødet glider godt ned, skænkes enten æblejuice eller en dram med lokalt præg.

Det lokale præg består af enten malurt eller rav. Sidstnævnte skal man lede længe efter inde på fastlandet. På Rømø hører det med til en velassorteret hjemmebar og har en sødlig smag af harpiks.

Levende historie med høj hat og kanonkugler i køkkenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce