To unge mænd dømt for serie af røverier: - Hvis du ikke giver os din taske, dræber vi dig

De to unge mænd blev dømt i retten i Sønderborg og valgte ikke at anke. Arkivfoto

To unge mænd dømt for serie af røverier: - Hvis du ikke giver os din taske, dræber vi dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge mænd på henholdsvis 18 og 19 år spredte skræk og rædsel i Tønder i marts. Nu er de blevet dømt for flere røverier, voldelige overfald og trusler mod vidner. Den 19-årige blev idømt tre år og seks måneders fængsel.

TØNDER: I ni timer huserede to unge mænd i slutningen af marts i år i Tønder by. I tiden fra klokken 11 om formiddagen og frem til et voldsomt møde med et vejtræ i aftentimerne, begik de tre gaderøverier, spredte med voldelige overgreb og trusler skræk og rædsel blandt flere af byens unge, og så fornøjede de sig med at smadre ruder til over 24.000 kroner i den lokale fodboldforenings klubhus.

Knap så fornøjelig var retssagen mod det to, der blev afgjort med langvarige fængselsdomme. En 19-årig mand med tilknytning til Tønder blev idømt tre år og seks måneders fængsel, mens hans 18-årige kammeret fik en dom på et år og seks måneders fængsel.

For begges vedkommende er der tale om fællesstraffe, der inkluderer reststraffe for tidligere alvorlig kriminalitet. Begge er tidligere dømt for røverier, der blev begået, da de ikke var ældre end 16 år.

Hvis du giver os din taske, gør vi ikke noget. Hvis du ikke giver os din taske, så dræber vi dig.
Ung mand fra Tønder, der blev truet af de to nu dømte røvere
Gaderøverne vakte opsigt både blandt mange unge i Tønder og i medierne. Udklip: JydskeVestkysten
Gaderøverne vakte opsigt både blandt mange unge i Tønder og i medierne. Udklip: JydskeVestkysten

Tavse i retten

I den aktuelle sag besluttede retten, at kun seks måneder skal afsones, mens den resterende del af deres straffe blev gjort betinget med strikse betingelser om blandt andet tilsyn af kriminalforsorgen, samt behandling af det stofmisbrug, de begge har.

Hvad der fik de to unge mænd til at gå så amok, som tilfældet var, fik retten aldrig at vide. Gennem deres advokater lod begge meddele, at de ikke agtede at sige noget. Anklageskriftet mod dem omfattede 11 punkter, og via deres forsvarers lod de forstå, at de nægtede alt. Dermed baserede bevisførelsen sig primært på ofres og vidners forklaringer, samt nogle objektive fund, som politiet sikrede i den omfattende efterforskning.

Truet på livet

De tre gaderøverier foregik i området omkring Fakta og Aldi på Kongevej og bag restauration Carl Skomager i Østergade. Det gik blandt andet ud over helt tilfældige personer, der under trusler om vold, fik frarøvet deres ejendele, herunder mobiltelefoner og hævekort. Desuden skaffede de to sig adgang til en lejlighed i den indre by. Den tømte de for værdier, bl.a. et tv og en Play Station.

En af de overfaldne blev truet med en hammer.

- Hvis du giver os din taske, gør vi ikke noget. Hvis du ikke giver os din taske, så dræber vi dig, forklarede et af ofrene om truslerne, da han vidnede i retten.

Den mindreårige dreng var fortsat meget påvirket af episoden, og sagde, at han var bange for at gå ud om aftenen.

Kørte galt

Flere af tingene, som de to røverere havde truet sig til eller stjålet i lejligheden, blev senere fundet, da de to røvere var passagerer i en bil, der i aftentimerne kørte galt i nærheden af Bolderslev. Det skete i forlængelse af en politijagtagt, der fik en brat afslutning, da bilen med de unge mænd ramte et vejtræ. Den 19-årige kom til skade ved uheldet, og blev således både anholdt og indlagt på sygehuset, for efterfølgende at blive fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Den 18-årige løb fra ulykkesstedet og gemte sig, men han blev et par dage senere anholdt af politiet.

I forbindelse med efterforskningen af det omfattende sagskompleks var yderligere to personer en overgang sigtet for medvirken. Men anklageren mod dem er frafaldet.

De to dømte har efter samråd med deres advokater, valgt ikke at anke retten afgørelse.

To unge mænd dømt for serie af røverier: - Hvis du ikke giver os din taske, dræber vi dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce