Landsret: Voldsdømt lærer handlede i nødværge

Det var her i Vestre Landsret i Viborg, at den 32-årige lærer, efter forinden at være blevet bortvist fra skolen og siden dømt i byretten, endte med at blive frifundet. Arkivfoto: Henning Bagger

Landsret: Voldsdømt lærer handlede i nødværge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den opsigtsvækkende sag, hvor en 32-årig lærer fra Toftlund i næsten et år har haft en voldssag mod en elev og dom hængende over sig, er nu afgjort. Landsretten slog fast, at læreren havde begået et overgreb, men at der var tale om nødværge.

TOFTLUND/VIBORG: Det vakte opsigt, da en 32-årig lærervikar fra Agerskov Skole i februar blev idømt 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste for vold mod en 14-årig elev fra Toftlund Skole.

Nu har Vestre Landsret omstødt dommen. Landsretten slog fast, at læreren havde taget så hårdt fat i eleven, at der var tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 244. Men retten slog samtidig fast, at den 32-årige havde handlet i nødværge. Hans handling var et nødvendig indgreb for at forhindre og afværge et andet overgreb. Dermed blev læreren frikendt, og byrettens tidligere afgørelse får altså ingen betydning for hans fortsatte virke som lærer.

- Retten har foretaget en rigtig grænsedragning i denne meget interessante sag. Hverken anklageren eller jeg kunne henvise til fuldstændig tilsvarende fortilfælde. Men jeg er tryg ved, at retten har slået fast, at lærere kan gribe ind, uden at være bange for at miste deres job, siger lærerens forsvarer, advokat Jes Andersen, Holstebro.

Nødværge
Straffelovens paragraf 13, der handler om nødværge, blev lagt til grund i afgørelsen omkring læreren fra Toftlund.

Nødværgeparagraffen lyder som følger:

- Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Bold i hovedet

Hvad var der sket?

Læreren var den 25. maj sidste år som lærervikar på Agerskov Skole på besøg i Toftlund med nogle elever. I et frikvarter blev en 14-årig dreng ramt i hovedet af en bold, der formentlig var sendt af sted af en mindre elev fra tredje klasse. Den 14-årige reagere ved at angribe den lille dreng, der - efter hvad der kom frem i retten - blev sparket flere gange.

- Jeg følte mig provokeret og ligger ham ned, forklarede den 14-årige i byretten.

Den 32-årige lærer så episoden og skred til handling.

- Jeg tog fat i armen og lægger ham med hovedet nedad i græsset, forklarede læreren i byretten.

Han har under hele sagen nægtet sig skyldig. Han blev bortvist fra skolen efter episoden.

Læreren forklarede i byretten, at han var vidende om, at der tidligere var lavet en risikoprofil på den 14-årige efter voldsepisoder på en anden skole. Det kendte drengen, der blev hørt som vidne i både byretten og landsretten, ikke noget til.

4-2

Sagen mod læreren tog fart, da en lærer fra Toftlund Distriktsskole havde set episoden på afstand og var gået til ledelsen.

- Det var en overreaktion, og det så voldsomt ud. Normalt plejer vi ikke at tage fat i eleverne, forklarede læreren som vidne i byretten.

I landsretten var alle seks dommere/domsmænd enige om, at der havde været tale om en voldshandling fra lærerens side. Et flertal på fire af de seks dommere/domsmænd voterede for, at der var tale om en rimelig og dermed straffri reaktion og handling

Landsret: Voldsdømt lærer handlede i nødværge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce