Konkurrence: Spis dig mæt i gratis smørrebrød

Henriette Palmvig og Vinzent Fischer står næste onsdag klar med 50 stykker smørrebrød til spisekonkurrence på tid. Hvis du vil spise dig mæt - gratis - kan du melde dig til i butikken. Der er plads til 10 deltagere til konkurrencen, der finder sted foran butikken i Vestergade. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Konkurrence: Spis dig mæt i gratis smørrebrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nystartede frokostrestaurant, Smørrebrættet, lancerer spisekonkurrence. Ejerne i forretningen inviterer 10 deltagere til at spise fem stykker smørrebrød på tid. Deltagelse er gratis.

TØNDER: Onsdag den 21. august kan man spise gratis smørrebrød i frokostrestauranten Smørrebrættet i Tønder. Det er kæresteparret bag den nystartede restaurant, Vinzent Fischer og Henriette Palmvig, der indbyder til spisekonkurrencen på tid.

Det var Vinzent Fischer, der en søvnløs nat udtænkte idéen, og Henriette Palmvig var med på spøgen.

- Det kunne være sjovt, siger Vinzent Fischer, der med sine 33 år er 12 år yngre end sin kæreste.

Deltagerne vil hver blive budt på fem stykker smørrebrød. I modsætning til normalt i butikken, hvor smørrebrødet tilberedes på bestilling, vil de tilsammen 50 stykker smørrebrød dog være smurt på forhånd.

- Det nytter jo ikke noget, at deltagerne i konkurrencen må sidde og vente på, at brødet bliver smurt. Det ville jo ikke være i orden, siger Vinzent Fischer, der allerede nu kan løfte sløret for onsdagens menu.

De færreste kan spise de fem stykker, vi lægger op.
Vinzent Fischer, Smørrebrættet, Tønder
Henriette Palmvig har tidligere arbejdet som socialpædagog, mens Vinzent Fischer har arbejdet i autobranchen. Nu har de slået sig ned med en frokostrestaurant i Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Henriette Palmvig har tidligere arbejdet som socialpædagog, mens Vinzent Fischer har arbejdet i autobranchen. Nu har de slået sig ned med en frokostrestaurant i Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fiskefilet og roastbeef

Der kommer til at være brød med leverpostej, hamburgerryg, fiskefilet og roastbeef - alt sammen toppet med det tilhørende garniture som remoulade, rødbeder, ristede løg og agurker. Det sidste stykke er indtil videre en hemmelighed.

- De færreste kan spise de fem stykker, vi lægger op, lyder det skråsikkert fra Vinzent Fischer.

Arrangementet finder sted onsdag den 21. august klokken 15 foran forretningen i Vestergade. Tilmelding foregår i butikken, hvor der vil blive opstillet en postkasse, hvori man lægger en seddel med navn og kontaktoplysninger. Hvis der er mere en 10 tilmeldte, trækker Vinzent Fischer og Henriette Palmvig lod om deltagelse.

Kniv og gaffel

Vinderen kan trække sig tilbage med et gavekort til Smørrebrættet på 1000 kroner, samt et gavekort til Fri Cykler - og en propfuld mave, tør vi godt garantere.

I øvrigt slutter spisekonkurrencen af med en portion citronfromage til dessert, fortæller kæresteparret, der gerne ser, at festivalgæsterne tager konkurrencen til sig.

- Vi håber, at det bliver en konkurrence, som kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed, siger smørrebrødsparret.

Til sidst kan tilføjes, at deltagerne selv bestemmer, om de fem stykker smørrebrød indtages med kniv og gaffel eller som håndmadder.

Der er sidste frist for tilmelding til konkurrencen tirsdag den 20. august klokken 12.

Konkurrence: Spis dig mæt i gratis smørrebrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce