Klar, parat, mal: Mesterværker på tre minutter

100 croquis-tegninger er i øjeblikket udstillet på Ecco Centret i Tønder.Foto: Betina Skjønnemand

Klar, parat, mal: Mesterværker på tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I øjeblikket kan man opleve 100 croquis-tegninger udstillet på Ecco Centret i Tønder. Tegningerne er lavet af kursister fra FOF Tønder, med kunstner Adam Gabriel som underviser.

Tønder: 100 tegninger, primært af nøgne kvindekroppe, pryder lige nu en stor sal på Ecco Centret i Tønder.

Tegninger er lavet af 10 kursister, der har deltaget i et kursus med croquis-tegning ved FOF i Tønder. Det er kunstneren Adam Gabriel, der har malet for og undervist de ti kursister.

- Jeg har undervist i 12-13 år, så det er slet ikke noget nyt. Men det er da fantastisk, at der er denne mulighed her i Tønder. Det er ikke mange steder, man kan lære at tegne croquis, fortæller Adam Gabriel, inden han giver sig i kast med at demonstrere, hvor hurtigt, man kan få en skitse til at ligne noget.

Croquis-tegning
Croquis er en tegnestil, hvor et givent emne skitseres på få minutter. Mest typisk er emnerne levende modeller, som skitseres hastigt. Som regel er croquis-modeller nøgne mennesker.
Tina Seirup Nielsen er både ansat hos Ecco, og har været kursist på det croquis-hold, som kunstneren Adam Gabriel har stået i spidsen for. Foto: Betina Skjønnemand
Tina Seirup Nielsen er både ansat hos Ecco, og har været kursist på det croquis-hold, som kunstneren Adam Gabriel har stået i spidsen for. Foto: Betina Skjønnemand

Bedst ikke at tænke

Det særlige ved croquis-tegning er, at en tegning må tage maksimalt tre minutter at lave. Når man ser de mange forskellige tegninger, som de ti kursister har taget med, er det svært at forestille sig, at det ikke har taget mere end de tre minutter.

- Det bedste resultat får man faktisk, hvis det lykkes at slå hovedet helt fra, og at man slet ikke når at tænke, forklarer Tina Seirup Nielsen, der har deltaget på croquis-holdet det seneste par år. Til daglig arbejder hun hos Ecco som personalechef i Ecco Design Studio, og det er takket være hende, at kursisterne nu på flotteste vis får lov at præsentere deres arbejde i Eccos lokaler.

Tina Seirup Nielsen fortæller, at det har været svært at vælge de ti tegninger, som hun skulle udstille.

- Man laver op til 50 på en aften, så der er en del at vælge mellem, forklarer hun.

100 flotte og varierede croquis-tegninger kan i øjeblikket beundres på Ecco Centret i Tønder. Foto: Betina Skjønnemand
100 flotte og varierede croquis-tegninger kan i øjeblikket beundres på Ecco Centret i Tønder. Foto: Betina Skjønnemand

En særlig proces

Tina Seirup Nielsen forklarer, at undervisningen dels har bestået af noget teknik, men det vigtigste er, at man finder sin egen stil.

- Man kan selvfølgelig godt lade sig inspirere af andre, men man kommer aldrig til at kunne tegne helt på samme måde. Man finder sit eget udtryk. Normalt varmer vi op med, at vi kun må bruge mellem ti og 30 sekunder på en tegning. Siden øger vi så tiden. Til sidst er det lige før, at man synes, at tre minutter er alt for lang tid. Så kommer man til at overtænke det, og det er ikke godt, forklarer hun.

De 100 tegninger kan ses på Ecco Centret frem til og med fredag den 28. juni.

Adam Gabriel gav en smagsprøve på, hvor hurtigt man kan få noget ned på papir.Foto: Betina Skjønnemand
Adam Gabriel gav en smagsprøve på, hvor hurtigt man kan få noget ned på papir.Foto: Betina Skjønnemand

Klar, parat, mal: Mesterværker på tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce